§ 1. Loven finder anvendelse på følgende grupper af dopingmidler:
1) Anabole steroider.
2) Testosteron og derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning.
3) Væksthormon.
4) Erytropoietin og midler, som har lignende virkning ved at øge mængden af røde blodlegemer i blodet til over normale værdier for alder og køn.
5) Midler, som øger produktion og frigørelse af
§ 2. Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke andre grupper af dopingmidler denne lov gælder for.
§ 3. De i §§ 1 og 2 omhandlede dopingmidler må ikke fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes, medmindre der er tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til videnskabelige formål.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling skal, for så vidt angår privatpersoner, være lægeordineret.
Stk.3. Sundhedsministeren kan meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 1. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for dispensationen.
§ 4. Overtrædelse af § 3, stk. 1, eller vilkår som nævnt i § 3, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 916 af 8. december 1993 om forbud mod visse dopingmidler.
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.