danskret.dk
Justitsministeriet

Helligdagsloven

Bekendtgørelse af helligdagsloven

Gældende LBK nr. 1023 af 24/10/2012 Se på Retsinformation ↗

§ 1. Der må ikke på folkekirkens helligdage foretages noget, hvorved gudstjenesten forstyrres.

§ 2. (Ophævet)

§ 3. Overtrædelse af loven straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 4. Lov nr. 85 af 7. april 1936 om den offentlige fred på folkekirkens helligdage samt grundlovsdagen ophæves.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for øerne med de afvigelser, som øernes særlige forhold tilsiger.

Gengivet fra Retsinformations åbne data. Den autoritative kilde er altid Retsinformation.dk. Til orientering, ikke juridisk rådgivning.