Kapitel 1Lovens formål
§ 1. Lovens formål er at fremme litteraturen og adgangen til litteratur i Danmark samt udbredelsen af dansk litteratur i udlandet.
Stk. 2. Lovens virkeområde er dansk og oversat skønlitteratur, herunder prosa, lyrik, dramatik, børne- og ungdomslitteratur samt almen kultur- og faglitteratur.
Kapitel 2Statens Kunstfond
§§ 2-3. (Ophævet)
§ 4. Statens Kunstfond kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde støtte til
1) forfattere, oversættere og andre skabere af litterære værker, herunder tegneserieskabere og illustratorer,
2) præmiering af litterære værker,
3) litterære projekter, udgivelser og oversættelser,
4) formidling og projekter, der styrker udbredelse af litteratur,
5) internationale aktiviteter,
6) efteruddannelse og
7) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.
§ 5. (Ophævet)
Kapitel 3(Ophævet)
§ 6. (Ophævet)
Kapitel 3 aFribyordning
§ 6 a. Kommuner, der er medlem af en organisation, der er godkendt efter stk. 2, kan yde økonomisk støtte til tidsbegrænsede ophold til udenlandske forfattere m.v., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemlande. Støtte kan ydes, hvis forfatteren m.v.
1) er anbefalet til et fribyophold i kommunen af en international organisation, der er godkendt efter stk. 2, og
2) har opholdstilladelse i Danmark på grundlag af fribyordningen.
Stk. 2. Kulturministeren godkender efter samråd med social-, børne- og integrationsministeren internationale organisationer, som har til formål at tilbyde fristeder for forfattere m.v., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemlande.
Kapitel 4Ikrafttræden
§ 7. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.