Kapitel 1Det Nationale Turismeforum
§ 1. Erhvervsministeren opretter Det Nationale Turismeforum.
§ 2. Det Nationale Turismeforum har til formål at styre og koordinere den offentlige turismefremmeindsats i Danmark.
§ 3. Til fremme af det formål, der er nævnt i § 2, varetager Det Nationale Turismeforum følgende opgaver:
1) Udarbejdelse af en national strategi for dansk turisme, som skal fastlægge de centrale prioriteter og mål for dansk turisme.
2) Bidrage til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
3) Indsamling af viden om turisme og igangsættelse og udarbejdelse af analyser, herunder en større årlig analyse af udviklingen i dansk turisme.
4) Udarbejdelse af en årlig rapport til erhvervsministeren.
5) Koordinering af den offentlige turismefremmeindsats med udgangspunkt i den nationale strategi for dansk turisme.
Stk. 2. Det Nationale Turismeforum skal følge udmøntningen af den nationale strategi for dansk turisme.
Stk. 3. Det Nationale Turismeforum skal aktivt arbejde for, at der er sammenhæng i den offentlige turismefremmeindsats, og at der ikke etableres overlappende turismefremmeindsatser.
Stk. 4. Det Nationale Turismeforum sekretariatsbetjenes af Erhvervsministeriet.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan henlægge varetagelsen af andre opgaver til Det Nationale Turismeforum.
§ 4. Det Nationale Turismeforum består af 1 formand og 9 andre medlemmer. Formanden og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren for en periode på op til 4 år. De pågældende kan genudpeges en gang.
Stk. 2. Det Nationale Turismeforum består ud over formanden af:
1) Bestyrelsesformanden i Visitdenmark.
2) Bestyrelsesformanden i Wonderful Copenhagen.
3) Bestyrelsesformanden i Dansk Kyst- og Naturturisme.
4) 2 medlemmer, som udpeges efter indstilling fra KL.
5) 3 medlemmer fra erhvervslivet.
6) 1 medlem, som er turismeforsker.
Kapitel 2Dansk Turismes Advisoryboard
§ 5. Erhvervsministeren opretter et Dansk Turismes Advisoryboard, som har til formål at rådgive Det Nationale Turismeforum.
§ 6. Dansk Turismes Advisoryboard består af 1 formand, 17 andre medlemmer og 1 observatør. Formanden, medlemmerne og observatøren udpeges af erhvervsministeren.
Stk. 2. Dansk Turismes Advisoryboard består ud over formanden af:
1) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra DI.
2) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Dansk Erhverv.
3) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra HORESTA.
4) 3 medlemmer, som udpeges efter indstilling fra de organisationer i Turisterhvervets Samarbejdsforum, som ikke i forvejen repræsenteres i advisoryboardet.
5) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO).
6) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Friluftsrådet.
7) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Fagligt Fælles Forbund - 3F.
8) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Dansk Turismefremme.
9) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Danske Destinationer.
10) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Organisationen Danske Museer.
11) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Danske Havne.
12) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.
13) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Miljø- og Fødevareministeriet.
14) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Kulturministeriet.
15) 1 medlem, som udpeges efter indstilling fra Danske Regioner.
16) 1 observatør, som udpeges efter indstilling fra KL.
Stk. 3. Medlemmerne i Dansk Turismes Advisoryboard udpeges for en periode på op til 4 år. De pågældende kan genudpeges en gang.
Stk. 4. Dansk Turismes Advisoryboard sekretariatsbetjenes af Erhvervsministeriet.
Kapitel 3Turismeudviklingsselskaber
§ 7. (Ophævet)
§ 8. Turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme har til opgave at udvikle dansk turisme inden for henholdsvis kyst- og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen og storbyturismen med udgangspunkt i den nationale strategi for dansk turisme, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Udviklingsselskaberne skal efter høring af Det Nationale Turismeforum udarbejde udviklingsstrategier for hvert af de tre områder, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Turismeudviklingsselskaberne skal årligt aflægge rapport om selskabernes status for udmøntningen af deres udviklingsstrategier til Det Nationale Turismeforum.
Stk. 4. Erhvervsministeriet har en bestyrelsespost i Dansk Kyst- og Naturturisme og i Dansk Erhvervs- og Mødeturisme.
Stk. 5. Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme kan indstille i alt 2 medlemmer til Visitdenmarks bestyrelse efter høring af den rådgivende nomineringskomité, jf. § 5, stk. 2, i lov om Visitdenmark.
Kapitel 4Samarbejde, koordinering og adgang til oplysninger
§ 9. Kommuner og kommunale selskaber, der iværksætter erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til lov om erhvervsfremme, destinationsselskaber og turismeudviklingsselskaber skal, hvor der er offentlig medfinansiering, forudgående koordinere alle væsentlige aktiviteter vedrørende international markedsføring af danske turismeprodukter og -oplevelser og branding af Danmark som turistmål med Visitdenmark, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra stk. 1.
§ 10. Turismeudviklingsselskaberne skal indgå aftaler med Visitdenmark om samarbejdet mellem udvikling af forretningsområdet og den internationale markedsføring af Danmark.
§ 11. Det Nationale Turismeforum kan anvende offentlig ekspertise inden for turismeområdet, herunder rekvirere eksisterende oplysninger om dansk turisme fra Visitdenmark, turismeudviklingsselskaberne og de kommunale destinationsselskaber m.v.
Kapitel 5Ikrafttræden m.v.
§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Kapitel 6Territorial gyldighed
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.