§ 1. Bestemmelserne i aftale af 11. oktober 2010 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Cypern til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, jf. bilag 1, gælder her i landet.
§ 2. Loven træder i kraft på det tidspunkt, hvorfra aftalen nævnt i § 1 ifølge artikel 27 har virkning. Skatteministeren bekendtgør tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Gengivet fra Retsinformations åbne data. Den autoritative kilde er altid Retsinformation.dk. Til orientering, ikke juridisk rådgivning.