danskret.dk
Forsvarsministeriet

Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

Gældende LOV nr. 336 af 02/04/2014 Se på Retsinformation ↗

§ 1. Denne lov omfatter tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion og deres efterladte.

Stk. 2. I denne lov forstås ved tidligere udsendte soldater og andre statsansatte personer, der som led i ansættelsen i staten har været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

§ 2. Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatning og godtgørelse for sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, når

1) sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter lov om arbejdsskadesikring,

2) begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring, er, at der mangler dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og sygdomsdebut, og

3) der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end 6 måneder efter belastningens ophør, hvori det erklæres, at den undersøgte person lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelse som nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2. Finder Arbejdsskadestyrelsen, at der er tvivl om, hvornår sygdommen er brudt ud, kan Arbejdsskadestyrelsen indhente en ny psykiatrisk speciallægeerklæring.

§ 3. Ved behandlingen af sager efter denne lov finder reglerne i §§ 37-40, 42 og 43 i lov om arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Krav efter denne lov forældes ikke.

§ 4. Afgørelser efter denne lov kan af den tidligere udsendte soldat eller anden statsansatte, af dennes efterladte og af den ansættende myndighed påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 8 i lov om arbejdsskadesikring.

§ 5. Ved fastsættelse, beregning og udbetaling af erstatning og godtgørelse finder reglerne i kapitel 4-6 i lov om arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Erstatning og godtgørelse udbetales af Arbejdsskadestyrelsen.

§ 6. Staten afholder udgifterne til erstatning og godtgørelse efter loven og til Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af sager efter loven samt udgifter til oplysning af sagerne. Arbejdsskadestyrelsen afholder udgifter til oplysning af sagerne og til erstatning og godtgørelse mod senere refusion fra den ansættende statsmyndighed.

§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven gælder også for erstatning og godtgørelse til personer, der før lovens ikrafttræden har fået sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Stk. 3. Loven finder også anvendelse på fordringer vedrørende erstatning eller godtgørelse, som er forældet før lovens ikrafttræden, således at spørgsmål om forældelse skal afgøres efter de regler, der gælder efter denne lovs ikrafttræden.

§ 8. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved lov nr. 166 af 26. februar 2014, foretages følgende ændringer:

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

§ 9. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september 2013, som ændret ved lov nr. 1386 af 28. december 2011 og § 11 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,

§ 10. I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1232 af 29. oktober 2013, foretages følgende ændringer:

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,

§ 11. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1386 af 23. december 2012 og § 9 i lov nr. 494 af 21. maj 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 93 af 29. januar 2014, foretages følgende ændringer:

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Gengivet fra Retsinformations åbne data. Den autoritative kilde er altid Retsinformation.dk. Til orientering, ikke juridisk rådgivning.