danskret.dk
Social- og Boligministeriet

Lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg-Utterslevhuse i Københavns Kommune

Lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg-Utterslevhuse i Københavns Kommune

Gældende LOV nr. 618 af 11/06/2024 Se på Retsinformation ↗

Kapitel 1Formål og anvendelsesområde

§ 1. Formålet med denne lov er at fravige begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at skabe mulighed for anvendelsen af arealerne til boligformål.

Stk. 2. Arealerne nævnt i stk. 1 omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

Kapitel 2Fravigelse af fredning

§ 2. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

Kapitel 3Grøn kile

§ 3. Arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår af den indre grønne kile, som er afgrænset i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019).

Stk. 2. De arealer, som udgår af den indre grønne kile, jf. stk. 1, erstattes med et areal beliggende i Nordhavnstippen i Københavns Kommune, matrikelnummer 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4 og 5.

Kapitel 4Fravigelse af visse beskyttelseslinjer

§ 4. §§ 16 og 18 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5.

Stk. 2. § 17 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

Kapitel 5Ikrafttræden

§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Gengivet fra Retsinformations åbne data. Den autoritative kilde er altid Retsinformation.dk. Til orientering, ikke juridisk rådgivning.