§ 1. Tillægsaftale af 19. august 2008 til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskat, samt om bistand i skattesager kan tiltrædes. Tillægsaftalen er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2. Tillægsaftalen træder i kraft og finder anvendelse efter bestemmelserne i tillægsaftalens artikel 8.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Gengivet fra Retsinformations åbne data. Den autoritative kilde er altid Retsinformation.dk. Til orientering, ikke juridisk rådgivning.