§ 1. Love, anordninger og bekendtgørelser, der gælder på Færøerne, skal kundgøres i landsstyrets kundgørelsestidende for Færøerne, Kunngerdabladid.
Stk. 2. Anordninger og bekendtgørelser, der er undtaget fra kundgørelse i Lovtidende, skal ikke kundgøres i Kunngerdabladid.
§ 2. Love, anordninger og bekendtgørelser, der ikke indeholder bestemmelser om ikrafttrædelsen, træder i kraft på Færøerne ved begyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori den pågældende retsforskrift er indført i Kunngerdabladid.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Stk. 2. Lov nr. 51 af 1. april 1896 om kundgørelse af love og anordninger på Færøerne ophæves.
Gengivet fra Retsinformations åbne data. Den autoritative kilde er altid Retsinformation.dk. Til orientering, ikke juridisk rådgivning.