Kapitel 1Opgaver
§ 1. Studievalg Danmark er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som yder vejledning om valg af erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, herunder inden for videreuddannelsessystemet, og om forventede beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.
§ 2. Vejledningen skal bidrage til, at valg af erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, herunder inden for videreuddannelsessystemet, bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet.
Stk. 2. Vejledningen skal være landsdækkende og dække hele erhvervsuddannelsessystemet og hele det videregående uddannelsessystem, herunder videreuddannelsessystemet, og de erhverv, som uddannelserne giver kvalifikationer til.
Stk. 3. Vejledningen skal tilbydes elever på ungdomsuddannelser og andre, som har eller er ved at opnå det nødvendige adgangsgrundlag for optagelse på en videregående uddannelse.
Stk. 4. Vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.
§ 3. Vejledningen skal inddrage den enkeltes faglige interesser og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov for kompetencer.
Stk. 2. Vejledningen skal basere sig på et metodisk velfunderet grundlag, evidens og nyeste viden om vejledningsmetoder og vejledningsværktøjer.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen, herunder om mål med vejledningen og vejledningens indhold samt kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af vejledningen.
Kapitel 2Samarbejde med uddannelsesinstitutioner m.v.
§ 4. Studievalg Danmark samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og vejledningsorganisationer og inddrager andre offentlige og private interessenter i forbindelse med vejledningen.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Studievalg Danmarks tilrettelæggelse af samarbejde efter stk. 1.
Kapitel 3Organisering m.v.
§ 5. Studievalg Danmark består af et antal afdelinger og et sekretariat.
Stk. 2. Hver afdeling skal dække behovet for vejledning i det område, som afdelingen hører til.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren træffer beslutning om antallet af afdelinger og opdelingen mellem afdelingernes områder samt afdelingernes og sekretariatets placering.
§ 6. Studievalg Danmark ledes af en direktør, der ansættes og afskediges af uddannelses- og forskningsministeren.
§ 7. Studievalg Danmark afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til uddannelses- og forskningsministeren. Redegørelsen offentliggøres.
§ 8. Studievalg Danmark kan drive indtægtsdækket virksomhed.
Kapitel 4Kompetencekrav til vejledere
§ 9. Vejledningen skal varetages af personer, der har en vejlederuddannelse eller kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til uddannelse og kompetencer efter stk. 1.
Kapitel 5Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 10. Loven træder i kraft den 1. maj 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2-5, 7-9 og 11-17 træder i kraft den 1. august 2018.
Stk. 3. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Studievalg Danmark efter denne lov, og som ikke er afgjort eller afsluttet inden den 1. august 2018, behandles færdige i Studievalg Danmark.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 1, stk. 1-4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 3, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1565 af 19. december 2017 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Kapitel 6Ændringer i anden lovgivning
§ 9 c. For at fastholde studerende i uddannelse skal institutionen yde bistand til de studerende, der har behov herfor.
Stk. 2. Institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.
Stk. 3. Institutionen har pligt til at opfordre en studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante institution, hvis den studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.
§ 14 a. For at fastholde elever og studerende i uddannelse skal uddannelsesinstitutionen yde bistand til de elever og studerende, der har behov herfor.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen har pligt til at opfordre en elev eller en studerende til at søge vejledning hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg Danmark eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis eleven eller den studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.
§ 12 a. Uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse eller almen voksenuddannelse, tilrettelægger indsatsen for at fastholde elever og kursister under 25 år i uddannelse i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 9, og eventuelt Studievalg Danmark.
Kapitel 7Territorial gyldighed
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.