Kapitel 1ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1. Formål og genstand
Stk. 1. Formålet med denne forordning er at forbedre det indre markeds funktion og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
Stk. 2. Ved denne forordning fastsættes der væsentlige bestemmelser om sikkerheden ved forbrugerprodukter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet.
Artikel 2. Anvendelsesområde
Stk. 1. Denne forordning finder anvendelse på produkter, som bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet, medmindre der findes EU-ret med specifikke bestemmelser om sikkerheden ved de pågældende produkter, som har samme formål.
Når produkter er omfattet af specifikke sikkerhedskrav ifølge EU-retten, finder denne forordning kun anvendelse på de aspekter og de risici eller kategorier af risici, som ikke er omfattet af disse krav.
I forbindelse med produkter, der er omfattet af specifikke krav ifølge EU-harmoniseringslovgivningen som defineret i artikel 3, nr. 27), gælder følgende:
Kapitel II finder ikke anvendelse for så vidt angår de risici eller kategorier af risici, der er omfattet af EU- harmoniseringslovgivningen.
Kapitel IIa, kapitel III, afdeling 1, kapitel V og VII og kapitel IX-XI finder ikke anvendelse.
Stk. 2. Forordningen finder ikke anvendelse på:
a) human- eller veterinærmedicinske lægemidler
b) fødevarer
c) foder
d) levende planter og dyr, genetisk modificerede organismer og genetisk modificerede mikroorganismer ved indesluttet anvendelse samt produkter af planter og dyr, som er direkte forbundet med fremtidig reproduktion af dem
e) animalske biprodukter og afledte produkter
f) plantebeskyttelsesmidler
g) udstyr, med hvilket forbrugerne bevæger sig eller rejser, hvis dette udstyr betjenes direkte af en tjenesteyder i forbindelse med en transporttjeneste, der leveres til forbrugerne, og ikke betjenes af forbrugerne selv
h) luftfartøjer, jf. artikel 2, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2018/1139
i) antikviteter.
Stk. 3. Denne forordning finder anvendelse på produkter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, hvad enten de er nye, brugte eller istandsatte. Den finder ikke anvendelse på produkter, der skal repareres eller sættes i stand, inden de anvendes, hvor produkterne bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet og tydeligt er markerede som sådanne.
Stk. 4. Denne forordning berører ikke reglerne i EU-lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.
Stk. 5. Denne forordning gennemføres under behørig hensyntagen til forsigtighedsprincippet.
Artikel 3. Definitioner
I denne forordning forstås ved:
»produkt«: ethvert produkt, som, hvad enten det har forbindelse med andre varer, der mod eller uden vederlag leveres eller gøres tilgængelige, herunder i forbindelse med levering af en tjenesteydelse, eller ej, er bestemt for forbrugerne, eller som under rimeligt forudsigelige betingelser sandsynligvis vil blive anvendt af forbrugerne, selv om det ikke er bestemt for dem
»sikkert produkt«: ethvert produkt, som under almindelige eller rimeligt forudsigelige anvendelsesbetingelser, herunder faktisk anvendelsestid, ikke frembyder nogen risiko eller kun minimale risici, der er forenelige med produktets anvendelse, og som under hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau for forbrugernes sikkerhed og sundhed anses for acceptable
»farligt produkt«: ethvert produkt, som ikke er et »sikkert produkt«
»risiko«: en kombination af sandsynligheden for, at der forekommer en fare, som forårsager skade, og skadens sværhedsgrad
»alvorlig risiko«: en risiko, som, på grundlag af en risikovurdering og under hensyntagen til produktets normale og forventede anvendelse, anses for at kræve markedsovervågningsmyndighedernes omgående indgriben, herunder risici, der ikke har øjeblikkelige virkninger
»gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag
»bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet
»fabrikant«: enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke
»bemyndiget repræsentant«: enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at agere på fabrikantens vegne i forbindelse med varetagelsen af specificerede opgaver vedrørende fabrikantens forpligtelser i henhold til denne forordning
»importør«: enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet
»distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet
»udbyder af distributionstjenester«: enhver fysisk eller juridisk person, der som led i erhvervsvirksomhed udbyder mindst to af følgende tjenester: oplagring, emballering, adressering og forsendelse uden at have ejerskab over de pågældende produkter, undtagen posttjenester som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF ( 1 ), pakkeleveringstjenester som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/644 ( 2 ), og alle andre posttjenester eller godstransporttjenester
»erhvervsdrivende«: fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren, udbyderen af distributionstjenester eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der har forpligtelser i forbindelse med fremstillingen af produkter, og som gør dem tilgængelige på markedet i overensstemmelse med denne forordning
»udbyder af en onlinemarkedsplads«: en udbyder af en formidlingstjeneste, der anvender en onlinegrænseflade, som giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg af produkter med handlende
»onlinegrænseflade«: enhver form for software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, herunder mobilapplikationer
»aftale om fjernsalg«: en aftale om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU
»forbruger«: enhver fysisk person, der ikke handler som led i den pågældende persons erhverv, forretning, håndværk eller profession
»handlende«: enhver fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om der er tale om privat eller offentligt ejerskab, der optræder, herunder via en person, der optræder i den pågældende fysiske eller juridiske persons navn eller på den pågældende fysiske eller juridiske persons vegne, som led i den fysiske eller juridiske persons erhverv, forretning, håndværk eller profession
»europæisk standard«: en europæisk standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 1025/2012
»international standard«: en international standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra a), i forordning (EU) nr. 1025/2012
»national standard«: en national standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra d), i forordning (EU) nr. 1025/2012
»europæisk standardiseringsorganisation«: en europæisk standardiseringsorganisation som opført i bilag I til forordning (EU) nr. 1025/2012
»markedsovervågning«: de aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af markedsovervågningsmyndigheder for at sikre, at produkterne er i overensstemmelse med kravene i denne forordning
»markedsovervågningsmyndighed«: en myndighed, som i henhold til artikel 10 i forordning (EU) 2019/1020 er udpeget af en medlemsstat som ansvarlig for at tilrettelægge og udføre markedsovervågning i den pågældende medlemsstat
»tilbagekaldelse«: enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et produkt, der allerede er gjort tilgængeligt for forbrugeren, returneres
»tilbagetrækning«: enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet
»EU-harmoniseringslovgivning«: EU-lovgivningen i bilag I til forordning (EU) 2019/1020 og enhver anden EU-lovgivning, der harmoniserer betingelserne for markedsføring af produkter, på hvilke nævnte forordning finder anvendelse
»antikviteter«: produkter såsom samleobjekter eller kunstværker, som forbrugeren ikke med rimelighed kan forvente opfylder de mest avancerede sikkerhedsstandarder.
»kriserelevante varer«: kriserelevante varer som defineret i artikel 3, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2747 ( 3 )
»nødsituationstilstand for det indre marked«: nødsituationstilstand for det indre marked som defineret i artikel 3, nr. 3), i forordning (EU) 2024/2747.
Artikel 4. Fjernsalg
Produkter, der udbydes til salg online eller gennem andre former for fjernsalg, anses for at være gjort tilgængelige på markedet, hvis tilbuddet er målrettet forbrugere i Unionen. Et salgstilbud anses for at være målrettet forbrugere i Unionen, hvis den pågældende erhvervsdrivende på en hvilken som helst måde retter sine aktiviteter mod én eller flere medlemsstater.
Kapitel 2SIKKERHEDSKRAV
Artikel 5. Almindeligt sikkerhedskrav
Erhvervsdrivende må kun bringe sikre produkter i omsætning eller gøre sikre produkter tilgængelige på markedet.
Artikel 6. Aspekter til vurdering af produkters sikkerhed
Stk. 1. I forbindelse med vurdering af, hvorvidt et produkt er sikkert, tages der navnlig hensyn til følgende aspekter:
a) produktets karakteristika, herunder dets design, tekniske kendetegn, sammensætning, emballage, monterings- samt eventuelt installerings- og vedligeholdelsesanvisninger
b) produktets virkning på andre produkter, hvis det med rimelighed kan forudses anvendt sammen med andre produkter, herunder disse produkters indbyrdes sammenhæng
c) den virkning, som andre produkter kan have på det produkt, der skal vurderes, hvis det med rimelighed kan forudses, at andre produkter vil blive anvendt sammen med det pågældende produkt, herunder virkningen af ikke-indlejrede produkter, som har til formål at bestemme, ændre eller fuldende den måde, hvorpå det produkt, der skal vurderes, fungerer, hvilket skal tages i betragtning ved vurderingen af sikkerheden af det produkt, der skal vurderes
d) præsentationen af produktet, mærkningen, herunder mærkningen med hensyn til aldersmæssig egnethed til børn, eventuelle advarsler og anvisninger vedrørende sikker anvendelse og bortskaffelse af produktet samt alle andre angivelser eller oplysninger om produktet
e) de kategorier af forbrugere, der anvender produktet, navnlig gennem vurdering af risikoen for sårbare forbrugere såsom børn, ældre og personer med funktionsnedsættelser, samt kønsbetingede forskelles indvirkning på sundhed og sikkerhed
f) produktets udseende, hvis det er sandsynligt, at det kan få forbrugerne til at anvende produktet på en anden måde end den, det var beregnet til, og navnlig:
i) hvis et produkt, skønt det ikke er en fødevare, ligner en fødevare og kan forveksles med fødevarer på grund af form, lugt, farve, udseende, emballage, mærkning, volumen, størrelse eller andre karakteristika, og forbrugere, navnlig børn, derfor kan tage det i munden, sutte på det eller nedsvælge det
ii) hvis et produkt, skønt det hverken er konstrueret eller beregnet til at blive brugt af børn, sandsynligvis vil blive brugt af børn eller ligner en genstand eller et produkt, som almindeligvis anerkendes at virke tiltrækkende på eller være beregnet til at blive brugt af børn på grund af dets design, emballage eller karakteristika
g) når produktets art kræver det, de passende egenskaber hvad angår cybersikkerhed, som er nødvendige for at beskytte produktet mod påvirkninger udefra, herunder ondsindede tredjemænd, hvis en sådan påvirkning kan have indflydelse på produktets sikkerhed, herunder et muligt tab af indbyrdes sammenhæng
h) når produktets art kræver det, produktets funktionaliteter med hensyn til udvikling, læring og forudsigelighed.
Stk. 2. Muligheden for at opnå et højere niveau af sikkerhed eller det forhold, at andre, mindre farlige produkter er tilgængelige, er ikke tilstrækkelig grund til at betragte et produkt som farligt.
Artikel 7. Formodning om overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav
Stk. 1. Ved anvendelsen af denne forordning formodes et produkt at opfylde det almindelige sikkerhedskrav i denne forordnings artikel 5 i følgende tilfælde:
a) hvis det opfylder de relevante europæiske standarder eller dele deraf for så vidt angår de af disse standarder omfattede risici og risikokategorier, for hvilke der er offentliggjort henvisninger i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 10, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1025/2012 eller
b) i mangel af relevante europæiske standarder som omhandlet i nærværende stykkes litra a) er produktet i overensstemmelse med nationale krav for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af sundheds- og sikkerhedskrav fastsat i national ret i den medlemsstat, hvor det gøres tilgængeligt på markedet, forudsat at denne lovgivning er i overensstemmelse med EU-retten.
Stk. 2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de særlige sikkerhedskrav, som skal være omfattet af europæiske standarder for at sikre, at produkter, der er i overensstemmelse med de pågældende europæiske standarder, opfylder det almindelige sikkerhedskrav i artikel 5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 3.
Stk. 3. Formodningen om overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i henhold til stk. 1 forhindrer imidlertid ikke markedsovervågningsmyndigheder i at træffe alle passende foranstaltninger efter denne forordning, når der foreligger bevis for, at produktet på trods af denne formodning er farligt.
Artikel 8. Yderligere forhold, som skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af produkters sikkerhed
Stk. 1. Ved anvendelsen af artikel 6, og hvis formodningen om sikkerhed i artikel 7 ikke finder anvendelse, tages der i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt et produkt er sikkert, navnlig hensyn til følgende forhold, i det omfang de er kendt:
a) andre europæiske standarder end dem, for hvilke der er offentliggjort henvisninger i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 10, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1025/2012
b) internationale standarder
c) internationale aftaler
d) frivillige certificeringsordninger eller lignende rammer for uafhængig overensstemmelsesvurdering, navnlig dem, der er udarbejdet til støtte for EU-retten
e) Kommissionens henstillinger eller retningslinjer for vurdering af produktsikkerhed
f) nationale standarder, der gælder i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt
g) den nyeste viden og teknologi, herunder anerkendte videnskabelige organers og ekspertgruppers udtalelser
h) adfærdskodekser for produktsikkerhed inden for den pågældende sektor
i) den sikkerhed, som forbrugerne med rimelighed kan forvente
j) de sikkerhedskrav, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2.
Kapitel 3Hasteprocedurer
Artikel 8a. Anvendelse af hasteprocedurer
Stk. 1. Denne forordnings artikel 8b og 8c finder kun anvendelse, hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 28 i forordning (EU) 2024/2747 for så vidt angår produkter, der er omfattet af nærværende forordning.
Stk. 2. Denne forordnings artikel 8b og 8c finder kun anvendelse på produkter, der er omfattet af denne forordning, og som er udpeget som kriserelevante varer i henhold til artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) 2024/2747.
Stk. 3. Denne forordnings artikel 8b og 8c finder kun anvendelse under nødsituationstilstanden for det indre marked, som er blevet aktiveret i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2024/2747.
Artikel 8b. Formodning om overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i forbindelse med en nødsituation for det indre marked
Stk. 1. Ud over formodningen om overensstemmelse som fastsat i denne forordnings artikel 7, og hvis alvorlige forstyrrelser i det indre markeds funktion, som blev taget i betragtning, da nødsituationstilstanden for det indre marked blev aktiveret i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2024/2747, i væsentlig grad begrænser fabrikanternes muligheder for at gøre brug af relevante europæiske standarder, hvis referencer allerede er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012, kan formodningen om overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i artikel 5 også fastsættes med henblik på at bringe produkter i omsætning, hvis produktet er i overensstemmelse med de nationale krav for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af sundheds- og sikkerhedskravene i national ret i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på markedet, forudsat at denne ret er i overensstemmelse med EU-retten.
Stk. 2. Ud over de tilfælde, hvor formodningen om overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i denne forordnings artikel 5 finder anvendelse i henhold til nærværende artikels stk. 1 og denne forordnings artikel 7, stk. 1, træffer medlemsstaterne alle passende foranstaltninger for at sikre, at deres kompetente myndigheder med henblik på at bringe produkter i omsætning eller gøre dem tilgængelige på markedet finder, at produkter, der er i overensstemmelse med andre relevante europæiske standarder end dem, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 10, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1025/2012, med relevante internationale standarder, der er udviklet af et anerkendt internationalt standardiseringsorgan som defineret i artikel 2, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1025/2012, eller med relevante nationale standarder, der er udarbejdet af et nationalt standardiseringsorgan som defineret i artikel 2, stk. 10, i forordning (EU) nr. 1025/2012, formodes at opfylde det almindelige sikkerhedskrav i nærværende forordning for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af disse standarder, medmindre sådanne standarder ikke er tilstrækkelige i lyset af de øvrige elementer i nærværende forordnings artikel 6 og 8.
Stk. 3. Artikel 7, stk. 3, finder anvendelse på den formodning om overensstemmelse, der er fastlagt i overensstemmelse med nærværende artikel.
Artikel 8c. Prioritering af markedsovervågningsaktiviteter og gensidig bistand myndighederne imellem
Stk. 1. Medlemsstaterne prioriterer i deres markedsovervågningsaktiviteter produkter, der er omfattet af denne forordning, og som er opført i den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 1.
Stk. 2. Medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder sikrer, at der gøres den bedste indsats for at bistå andre markedsovervågningsmyndigheder i en nødsituationstilstand for det indre marked.
Kapitel 4DEN ERHVERVSDRIVENDES FORPLIGTELSER
Artikel 9. Fabrikantens forpligtelser
Stk. 1. Når produkterne bringes i omsætning, sikrer fabrikanten, at de er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i artikel 5.
Stk. 2. Inden produkterne bringes i omsætning, foretager fabrikanten en intern risikoanalyse og udarbejder teknisk dokumentation, der som minimum indeholder en generel beskrivelse af produktet og dets væsentlige karakteristika, som er relevante for at vurdere dets sikkerhed.
Hvis det er hensigtsmæssigt på grund af de mulige risici, der er forbundet med produktet, skal den tekniske dokumentation som omhandlet i første afsnit alt efter omstændighederne også indeholde:
en analyse af de potentielle risici ved produktet og de løsninger, der er valgt med henblik på at eliminere eller mindske disse risici, herunder resultaterne af eventuelle rapporter vedrørende prøvninger udført af fabrikanten eller af en anden part på fabrikantens vegne, og
listen over europæiske standarder som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), eller andre forhold som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), eller artikel 8, der er anvendt for at opfylde det almindelige sikkerhedskrav i artikel 5.
Hvis en eller flere af de europæiske standarder, sundheds- og sikkerhedskrav eller forhold som omhandlet i artikel 7, stk. 1, eller artikel 8 kun delvis er blevet anvendt, angiver fabrikanten, hvilke dele der er anvendt.
Stk. 3. Fabrikanten sikrer, at den tekniske dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, er ajourført. Fabrikanten holder denne dokumentation tilgængelig for markedsovervågningsmyndighederne i en periode på ti år efter, at produktet er blevet bragt i omsætning, og stiller den efter anmodning til rådighed for disse myndigheder.
Stk. 4. Fabrikanten sikrer, at der findes procedurer til sikring af seriefremstillede produkters fortsatte overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav i artikel 5.
Stk. 5. Fabrikanten sikrer, at dennes produkter er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, ved hjælp af hvilken produktet kan identificeres, og som er klart synlige og letlæselige for forbrugerne, eller, hvis dette på grund af produktets størrelse eller art ikke er muligt, at de krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et dokument, der ledsager produktet.
Stk. 6. Fabrikantens anfører sit navn, sit registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, sin postadresse og elektroniske adresse samt postadressen eller den elektroniske adresse på det centrale kontaktpunkt, hvor vedkommende kan kontaktes, hvis disse ikke er identiske. Disse oplysninger skal anføres på produktet eller, hvis dette ikke er muligt, på dets emballage eller i et dokument, der ledsager produktet.
Stk. 7. Fabrikanten sikrer, at produktet ledsages af en klar brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et for forbrugeren letforståeligt sprog som fastsat af den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på markedet. Dette krav finder ikke anvendelse, når produktet kan anvendes på sikker vis og som tiltænkt af fabrikanten uden en sådan brugsanvisning og sikkerhedsinformation.
Stk. 8. Hvis en fabrikant på grundlag af oplysninger, som fabrikanten er i besiddelse af, finder eller har grund til at tro, at et produkt, som denne har bragt i omsætning, er et farligt produkt, skal fabrikanten straks:
a) træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger for på effektiv vis at bringe produktet i overensstemmelse med de gældende krav, herunder i givet fald tilbagetrækning eller tilbagekaldelse
b) underrette forbrugerne herom i overensstemmelse med artikel 35 eller 36 eller begge, og
c) via Safety Business Gatewayen underrette markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor produktet er gjort tilgængeligt på markedet, herom.
Med henblik på første afsnit, litra b) og c), skal fabrikanten navnlig give nærmere oplysninger om risikoen for forbrugernes sundhed og sikkerhed og om eventuelle korrigerende foranstaltninger, der allerede er truffet, og, hvis det er muligt, om mængden pr. medlemsstat af produkter, der stadig er i omløb på markedet.
Stk. 9. Kommissionen sikrer, at de oplysninger, der skal advare forbrugerne, kan leveres af fabrikanterne via Safety Business Gatewayen og gøres tilgængelige for forbrugerne på Safety Gate-portalen uden unødig forsinkelse.
Stk. 10. Fabrikanten sikrer, at andre erhvervsdrivende, ansvarlige personer og udbydere af onlinemarkedspladser i den pågældende forsyningskæde rettidigt holdes underrettet om ethvert identificeret sikkerhedsproblem.
Stk. 11. Fabrikanten offentliggør kommunikationskanaler såsom et telefonnummer, en elektronisk adresse eller et særligt afsnit på sit websted, idet der tages hensyn til tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser, således at forbrugerne har mulighed for at indgive klager og underrette fabrikanten om eventuelle ulykker eller sikkerhedsproblemer, som de har oplevet med et produkt.
Stk. 12. Fabrikanten undersøger indgivne klager og modtagne oplysninger om ulykker vedrørende sikkerheden af produkter, som den pågældende fabrikant har gjort tilgængelige på markedet, og som af klageren hævdes at være farlige, og fører et internt register over disse klager samt over tilbagekaldte produkter og eventuelle korrigerende foranstaltninger, som er truffet for at bringe produktet i overensstemmelse med de gældende bestemmelser.
Stk. 13. I det interne register over klager lagres kun de personoplysninger, som er nødvendige for fabrikantens undersøgelse af klagen om et angiveligt farligt produkt. Sådanne oplysninger opbevares kun så længe, som det er nødvendigt med henblik på undersøgelsen, og under alle omstændigheder i højst fem år efter at oplysningerne er blevet indført.
Artikel 10. Bemyndigede repræsentanters forpligtelser
Stk. 1. En fabrikant kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.
Stk. 2. En bemyndiget repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, denne har modtaget fra fabrikanten. Den bemyndigede repræsentant forelægger markedsovervågningsmyndighederne en kopi af fuldmagten. Fuldmagten skal som minimum sætte den bemyndigede repræsentant i stand til at udføre følgende opgaver:
a) på grundlag af en begrundet anmodning fra en markedsovervågningsmyndighed give denne myndighed al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere produktets sikkerhed, på et officielt sprog, som er let forståeligt for denne myndighed
b) underrette fabrikanten, hvis den bemyndigede repræsentant mener eller har grund til at tro, at et givet produkt er et farligt produkt
c) underrette de kompetente nationale myndigheder om enhver foranstaltning, der er truffet for at eliminere de risici, som produkter, der er omfattet af vedkommende fuldmagt, udgør, ved hjælp af en meddelelse i Safety Business Gatewayen, hvis oplysningerne ikke allerede er givet af fabrikanten eller på fabrikantens anvisning
d) samarbejde med de nationale kompetente myndigheder, hvis disse anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes for på effektiv vis at eliminere risici ved de produkter, der er omfattet af vedkommendes fuldmagt.
Artikel 11. Importørers forpligtelser
Stk. 1. Før importøren bringer et produkt i omsætning, sikrer denne, at produktet opfylder det almindelige sikkerhedskrav i artikel 5, og at fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 9, stk. 2, 5 og 6.
Stk. 2. Hvis en importør på grundlag af de oplysninger, som den pågældende importør er i besiddelse af, finder eller har grund til at tro, at et produkt ikke er i overensstemmelse med kravene i artikel 5 og artikel 9, stk. 2, 5 og 6, må importøren ikke bringe produktet i omsætning, før det er blevet bragt i overensstemmelse med de gældende krav. Derudover skal importøren, hvis produktet er et farligt produkt, straks underrette fabrikanten og sikre, at markedsovervågningsmyndighederne underrettes herom gennem Safety Business Gatewayen.
Stk. 3. Importørerne anfører deres navn, deres registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, deres postadresse og elektroniske adresse samt postadressen eller den elektroniske adresse på det centrale kontaktpunkt, hvor de kan kontaktes, hvis disse ikke er identiske. Disse oplysninger skal anføres på produktet eller, hvis dette ikke er muligt, på dets emballage eller i et dokument, der ledsager produktet. Importørerne sikrer, at ingen supplerende mærkning skjuler oplysninger i fabrikantens mærkning, som kræves i henhold til EU-retten.
Stk. 4. Importøren sikrer, at produktet, som denne har indført, ledsages af en klar brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et for forbrugeren letforståeligt sprog fastsat af den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på markedet, medmindre produktet kan anvendes på sikker vis og som tiltænkt af fabrikanten uden en sådan brugsanvisning og sikkerhedsinformation.
Stk. 5. Importøren sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for produkter, som denne har ansvaret for, ikke tilsidesætter det almindelige sikkerhedskrav i artikel 5 samt artikel 9, stk. 5 og 6.
Stk. 6. Importørerne holder en kopi af den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, tilgængelig for markedsovervågningsmyndighederne i en periode på ti år, efter at produktet er bragt i omsætning, og sikrer, at de i artikel 9, stk. 2, omhandlede dokumenter, alt efter hvad der er relevant, kan stilles til rådighed for disse myndigheder, hvis de anmoder herom.
Stk. 7. Importøren samarbejder med markedsovervågningsmyndigheder og fabrikanten om at sikre, at et produkt er sikkert.
Stk. 8. Hvis en importør på grundlag af oplysninger, som importøren er i besiddelse af, finder eller har grund til at tro, at et produkt, som denne har bragt i omsætning, er et farligt produkt, skal vedkommende straks:
a) underrette fabrikanten derom
b) sikre, at der træffes de nødvendige, korrigerende foranstaltninger for på effektiv vis at bringe produktet i overensstemmelse med gældende krav, herunder eventuelt tilbagetrækning og tilbagekaldelse. Hvis sådanne foranstaltninger ikke er truffet, skal importøren straks træffe dem
c) sikre, at forbrugerne straks underrettes herom i overensstemmelse med artikel 35 eller 36 eller begge, og
d) underrette markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor produktet er gjort tilgængeligt på markedet, herom via Safety Business Gatewayen.
Med henblik på første afsnit, litra c) og d), skal importøren navnlig give nærmere oplysninger om risikoen for forbrugernes sundhed og sikkerhed og om eventuelle korrigerende foranstaltninger, der allerede er truffet, og, hvis det er muligt, om mængden pr. medlemsstat af produkter, der stadig er i omløb på markedet.
Stk. 9. Importøren kontrollerer, om de i artikel 9, stk. 11, omhandlede kommunikationskanaler er offentligt tilgængelige for forbrugerne, således at de kan indgive klager og give meddelelse om eventuelle ulykker eller sikkerhedsproblemer, som de har oplevet med produktet. Hvis sådanne kanaler ikke er tilgængelige, skal importøren tilvejebringe dem, idet der tages hensyn til tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser.
Stk. 10. Importøren undersøger indgivne klager og oplysninger modtaget om ulykker, der vedrører sikkerheden af produkter, som denne har gjort tilgængelige på markedet, og som af klageren hæves at være farlige, og indfører disse klager samt tilbagekaldelser af produkter og eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet for at bringe produktet i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, i det register, der er omhandlet i artikel 9, stk. 12, eller i deres eget interne register. Importøren holder rettidigt fabrikanten, distributører og, hvis det er relevant, udbydere af distributionstjenester og onlinemarkedspladser underrettet om den udførte undersøgelse og undersøgelsens resultater.
Stk. 11. I det interne register over klager lagres kun de personoplysninger, som er nødvendige for importørens undersøgelse af klagen om et angiveligt farligt produkt. Sådanne oplysninger opbevares kun så længe, som det er nødvendigt med henblik på undersøgelsen, og under alle omstændigheder højst fem år, efter at oplysningerne er blevet indført.
Artikel 12. Distributørers forpligtelser
Stk. 1. Distributøren kontrollerer, inden denne gør et produkt tilgængeligt på markedet, at fabrikanten og, hvis det er relevant, importøren har overholdt kravene i artikel 9, stk. 5, 6 og 7, og artikel 11, stk. 3 og 4, alt efter hvad der er relevant.
Stk. 2. Distributøren sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for produkter, som denne har ansvaret for, ikke tilsidesætter det almindelige sikkerhedskrav i artikel 5 samt artikel 9, stk. 5, 6 og 7, og artikel 11, stk. 3 og 4, alt efter hvad der er relevant.
Stk. 3. Hvis en distributør på grundlag af oplysninger, som distributøren er i besiddelse af, finder eller har grund til at tro, at et produkt ikke er i overensstemmelse med artikel 5, artikel 9, stk. 5, 6 og 7, og artikel 11, stk. 3 og 4, alt efter hvad der er relevant, må distributøren ikke gøre produktet tilgængeligt på markedet, medmindre det er blevet bragt i overensstemmelse med de gældende krav.
Stk. 4. Hvis en distributør på grundlag af oplysninger, som distributøren er i besiddelse af, finder eller har grund til at tro, at et produkt, som denne har gjort tilgængeligt på markedet, er et farligt produkt eller ikke er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, 6 og 7, og artikel 11, stk. 3 og 4, alt efter hvad der er relevant, skal distributøren:
a) straks underrette fabrikanten eller importøren, alt efter hvad der er relevant, herom
b) sikre, at de nødvendige korrigerende foranstaltninger træffes for på effektiv vis at bringe produktet i overensstemmelse med de gældende krav, herunder tilbagetrækning og tilbagekaldelse, alt efter hvad der er relevant, og
c) sikre, at markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor produktet er gjort tilgængeligt på markedet, straks underrettes herom via Safety Business Gatewayen.
Med henblik på første afsnit, litra b) og c), skal distributøren give de relevante oplysninger, denne råder over, om risikoen for forbrugernes sundhed og sikkerhed, antallet af berørte produkter og allerede trufne korrigerende foranstaltninger.
Artikel 13. Tilfælde, i hvilke fabrikanters forpligtelser finder anvendelse på andre personer
Stk. 1. En fysisk eller juridisk person anses for at være fabrikant i denne forordnings forstand og for at være omfattet af de samme forpligtelser som fabrikanten, jf. artikel 9, hvis denne fysiske eller juridiske person bringer et produkt i omsætning under sit eget navn eller varemærke.
Stk. 2. En fysisk eller juridisk person, bortset fra fabrikanten, som i væsentlig grad ændrer et produkt, anses for at være en fabrikant i denne forordnings forstand og er underlagt de samme forpligtelser som fabrikanten, jf. artikel 9, for den del af produktet, som er berørt af ændringen, eller for hele produktet, hvis den væsentlige ændring påvirker dets sikkerhed.
Stk. 3. En fysisk eller digital ændring af et produkt anses for at være væsentlig, hvis den har indvirkning på produktets sikkerhed, og følgende kriterier er opfyldt:
a) ændringen ændrer produktet på en måde, der ikke var forudset i den oprindelige risikovurdering af produktet
b) farens art har ændret sig, en ny fare er blevet skabt, eller risikoniveauet er forøget som følge af ændringen, og
c) ændringerne er ikke foretaget af forbrugeren selv eller på dennes vegne til eget brug.
Artikel 14. Interne processer for produktsikkerhed
En erhvervsdrivende sikrer, at denne har interne processer for produktsikkerhed, som sætter vedkommende i stand til at overholde de relevante krav i denne forordning.
Artikel 15. Erhvervsdrivendes samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne
Stk. 1. En erhvervsdrivende skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne om tiltag, der kan eliminere eller mindske risici forbundet med de produkter, som denne har gjort tilgængelige på markedet.
Stk. 2. Efter anmodning fra en markedsovervågningsmyndighed stiller en erhvervsdrivende alle nødvendige oplysninger til rådighed og navnlig:
a) en fuldstændig beskrivelse af den risiko, det pågældende produkt udgør, klager i forbindelse hermed og kendte ulykker, og
b) en beskrivelse af eventuelle korrigerende foranstaltninger, som er truffet for at imødegå risikoen.
Stk. 3. Efter anmodning identificerer og meddeler en erhvervsdrivende endvidere følgende relevante sporbarhedsoplysninger for produktet:
a) enhver erhvervsdrivende, der har leveret produktet eller en del, en komponent eller en eventuel software, der er indlejret i produktet, til dem, og
b) enhver erhvervsdrivende, som vedkommende har leveret produktet til.
Stk. 4. En erhvervsdrivende skal kunne forelægge de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i en periode på ti år, efter at produktet er blevet leveret til dem, eller efter at de har leveret produktet, alt efter tilfældet.
Stk. 5. En erhvervsdrivende skal kunne fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, i en periode på seks år, efter at produktet, en del, en komponent eller en eventuel software, der er indlejret i produktet, er blevet leveret til denne, eller efter at denne har leveret produktet, alt efter tilfældet.
Stk. 6. Markedsovervågningsmyndighederne kan anmode den erhvervsdrivende om regelmæssigt at fremlægge situationsrapporter og kan beslutte, om og hvornår den korrigerende foranstaltning kan anses for afsluttet.
Artikel 16. Den ansvarlige person for produkter bragt i omsætning på EU-markedet
Stk. 1. Et produkt, som er omfattet af nærværende forordning, må ikke bringes i omsætning, medmindre en erhvervsdrivende, som er etableret i Unionen, er ansvarlig for de opgaver, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1020 med hensyn til det pågældende produkt. Artikel 4, stk. 2 og 3, i nævnte forordning finder anvendelse på produkter omfattet af nærværende forordning. Med henblik på nærværende forordning læses henvisninger til »EU-harmoniseringslovgivning« og »gældende EU-harmoniseringslovgivning« i artikel 4, stk. 3, i nævnte forordning som »nærværende forordning«.
Stk. 2. Uden at dette berører eventuelle forpligtelser for erhvervsdrivende i henhold til nærværende forordning, skal den erhvervsdrivende, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, ud over de opgaver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1020, og for at garantere sikkerheden af det produkt, som vedkommende er ansvarlig for, hvis det er relevant i betragtning af de mulige risici, som knytter sig til et produkt, regelmæssigt kontrollere:
a) at produktet er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 9, stk. 2
b) at produktet er i overensstemmelse med kravene i nærværende forordnings artikel 9, stk. 5, 6 og 7.
Den erhvervsdrivende, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, fremlægger efter anmodning fra markedsovervågningsmyndighederne dokumenterede beviser for de udførte kontroller.
Stk. 3. Den i stk. 1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, herunder postadressen og elektroniske adresse, skal være angivet på produktet eller på emballagen, pakken eller et ledsagedokument.
Artikel 17. Oplysninger til erhvervsdrivende
Stk. 1. Kommissionen giver uden vederlag de erhvervsdrivende generelle oplysninger vedrørende denne forordning.
Stk. 2. Medlemsstaterne giver efter anmodning fra de erhvervsdrivende og uden vederlag de erhvervsdrivende specifikke oplysninger om gennemførelsen af denne forordning på nationalt plan og om nationale bestemmelser om produktsikkerhed, som gælder for produkter, der er omfattet af denne forordning. Med henblik herpå finder bestemmelserne i artikel 9, stk. 1 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/515 ( 4 ) anvendelse.
Kommissionen vedtager specifikke retningslinjer for erhvervsdrivende, navnlig dem, der kan betegnes som SMV'er, herunder mikrovirksomheder, om, hvordan forpligtelserne i denne forordning efterleves.
Artikel 18. Specifikke sporbarhedskrav for visse produkter, produktkategorier eller produktgrupper
Stk. 1. Kommissionen kan for visse produkter, produktkategorier eller produktgrupper, som kan formodes at ville udgøre en alvorlig risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed på grundlag af registrerede ulykker i Safety Business Gateway, Safety Gate-statistikkerne, resultaterne af de fælles aktiviteter om produktsikkerhed og andre relevante indikatorer eller beviser, og efter at have konsulteret forbrugersikkerhedsnetværket, relevante ekspertgrupper og relevante interessenter, oprette et sporbarhedssystem, som de erhvervsdrivende, der bringer de pågældende produkter i omsætning og gør dem tilgængelige på markedet, skal tilslutte sig.
Stk. 2. Sporbarhedssystemet skal omfatte indsamling og opbevaring af oplysninger, herunder elektronisk, der gør det muligt at identificere produktet, dets komponenter eller de erhvervsdrivende, der er involveret i dets forsyningskæde, samt regler for visningen af og adgangen til de pågældende oplysninger, herunder anbringelse af en databærer på produktet, dets emballage eller de ledsagende dokumenter.
Stk. 3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 for at supplere denne forordning ved:
a) fastlæggelse af produkter, kategorier eller grupper af produkter eller komponenter, som kan formodes at ville udgøre en alvorlig risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed som omhandlet i stk. 1. Kommissionen angiver i de pågældende delegerede retsakter, hvorvidt den har anvendt den i Kommissionens afgørelse (EU) 2019/417 ( 5 ) fastsatte risikovurderingsmetode eller, hvis denne metode ikke er passende for det pågældende produkt, giver den en detaljeret beskrivelse af den anvendte metode
b) angivelse af, hvilken type af oplysninger de erhvervsdrivende skal indsamle og opbevare ved hjælp af det i stk. 2 omhandlede sporbarhedssystem
c) angivelse af reglerne for visningen af og adgangen til oplysninger, herunder anbringelsen af en databærer på produktet, dets emballage eller de ledsagende dokumenter som omhandlet i stk. 2
d) angivelse af, hvilke aktører der skal have adgang til de data, som er omhandlet i litra b), og til hvilke data de skal have adgang, herunder forbrugere, erhvervsdrivende, udbydere af onlinemarkedspladser, kompetente nationale myndigheder, Kommissionen og interesseorganisationer eller enhver organisation, der handler på deres vegne.
Stk. 4. Markedsovervågningsmyndigheder, forbrugere, erhvervsdrivende og andre relevante aktører skal have gratis adgang til de data, der er omhandlet i stk. 3, på grundlag af deres respektive adgangsrettigheder som fastsat i den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til stk. 3, litra d).
Stk. 5. Ved vedtagelsen af de i stk. 3 omhandlede foranstaltninger tager Kommissionen hensyn til følgende:
a) foranstaltningernes omkostningseffektivitet, herunder deres indvirkning på erhvervslivet, navnlig SMV'er
b) en passende tidsramme, der gør det muligt for de erhvervsdrivende at forberede sig på disse foranstaltninger, og
c) foreneligheden og interoperabiliteten med andre produktsporbarhedssystemer, som allerede er etableret på EU-plan eller internationalt plan.
Artikel 19. Erhvervsdrivendes forpligtelser i forbindelse med fjernsalg
Hvis en erhvervsdrivende gør produkter tilgængelige på markedet online eller ved anvendelse af andre former for fjernsalg, skal mindst følgende oplysninger angives klart og tydeligt i forbindelse med udbuddet af disse produkter:
fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, samt postadressen og den elektroniske adresse, hvorpå denne kan kontaktes
navn, postadresse og elektronisk adresse på den i artikel 16, stk. 1, i nærværende forordning eller artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1020 omhandlede ansvarshavende person, hvis fabrikanten ikke er etableret i Unionen
oplysninger, der gør det muligt at identificere produktet, herunder et billede af det, dets type og enhver anden produktidentifikator, og
eventuelle advarsler eller sikkerhedsoplysninger, som skal anbringes på produktet eller emballagen eller indgå i et ledsagende dokument i overensstemmelse med denne forordning eller den gældende EU-harmoniseringslovgivning i et for alle forbrugere letforståeligt sprog, som fastsat af den medlemsstat, på hvis marked produktet gøres tilgængeligt.
Artikel 20. Erhvervsdrivende forpligtelser ved ulykker med relation til produktsikkerhed
Stk. 1. Fabrikanten sikrer, at en ulykke, der er forårsaget af et produkt, som er bragt i omsætning eller gjort tilgængeligt på markedet, uden unødig forsinkelse meddeles de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor ulykken er indtruffet, via Safety Business Gatewayen, så snart fabrikanten får kendskab til ulykken. Meddelelsen skal omfatte produkttypen og dets identifikationsnummer samt ulykkens omstændigheder, hvis disse kendes. Fabrikanten meddeler efter anmodning de kompetente myndigheder om andre relevante oplysninger.
Stk. 2. Med henblik på stk. 1 underretter fabrikanten de kompetente myndigheder om de hændelser i forbindelse med anvendelsen af et produkt, der har ført til en persons død eller til alvorligt negative enten permanente eller midlertidige virkninger for denne persons sundhed og sikkerhed, herunder kvæstelser, anden legemsbeskadigelse, sygdomme og kroniske helbredsvirkninger.
Stk. 3. Importører og distributører, som har kendskab til en ulykke forårsaget af et produkt, som de har bragt i omsætning eller gjort tilgængeligt på markedet, underretter uden unødig forsinkelse fabrikanten herom. Fabrikanten foretager underretningen i overensstemmelse med stk. 1 eller giver importøren eller en af distributørerne instruks om at foretage underretningen.
Stk. 4. Hvis produktets fabrikant ikke er etableret i Unionen, skal den ansvarlige person, jf. artikel 16, stk. 1, i denne forordning eller artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1020, som har kendskab til en ulykke, sikre, at underretningen foretages.
Artikel 21. Oplysninger i elektronisk format
Uden at det berører artikel 9, stk. 5, 6 og 7, artikel 11, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, og de relevante bestemmelser i EU-harmoniseringslovgivningen, kan erhvervsdrivende yderligere gøre de oplysninger, som omhandles i de pågældende bestemmelser, tilgængelige i et digitalt format ved hjælp af elektroniske tekniske løsninger, der er klart synlige på produktet eller, hvis dette ikke er muligt, på dets emballage eller i et ledsagende dokument. Disse oplysninger skal affattes på en måde, der er let at forstå for forbrugerne, således som fastsat af den medlemsstat, hvori produktet gøres tilgængeligt på markedet, herunder i formater, der er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser.
Kapitel 5UDBYDERE AF ONLINEMARKEDSPLADSER
Artikel 22. Særlige forpligtelser vedrørende produktsikkerhed for udbydere af onlinemarkedspladser
Stk. 1. Uden at det berører de generelle forpligtelser i artikel 11 i forordning (EU) 2022/2065, udpeger udbydere af onlinemarkedspladser et centralt kontaktpunkt, der giver mulighed for direkte elektronisk kommunikation med medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder i forbindelse med produktsikkerhedsspørgsmål, navnlig med henblik på at meddele påbud udstedt i henhold til nærværende artikels stk. 4.
Udbyderen af en onlinemarkedsplads skal registrere sig i Safety Gate-portalen og angive oplysningerne vedrørende sit centrale kontaktpunkt på Safety Gate-portalen.
Stk. 2. Uden at det berører de generelle forpligtelser, der er fastsat i artikel 12 i forordning (EU) 2022/2065, udpeger udbyderen af en onlinemarkedsplads et centralt kontaktpunkt for at sætte forbrugerne i stand til at kommunikere direkte og hurtigt med denne i forbindelse med produktsikkerhedsspørgsmål.
Stk. 3. Udbyderen af en onlinemarkedsplads sikrer, at denne har interne processer for produktsikkerhed, som sætter vedkommende i stand til uden unødig forsinkelse at overholde de relevante krav i denne forordning.
Stk. 4. For så vidt angår de beføjelser, som medlemsstaterne tillægger i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2019/1020, tillægger medlemsstaterne deres markedsovervågningsmyndigheder de nødvendige beføjelser til, for så vidt angår specifikt indhold, der henviser til et tilbud om et farligt produkt, at udstede et påbud til udbydere af onlinemarkedspladser om at fjerne sådant indhold fra deres onlinegrænseflade, deaktivere adgangen til det eller vise en udtrykkelig advarsel. Sådanne påbud udstedes i overensstemmelse med de minimumsbetingelser, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065.
Udbyderen af en onlinemarkedsplads træffer de nødvendige foranstaltninger til at modtage og behandle påbud udstedt i henhold til dette stykke, og handler uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af påbuddet. Den underretter elektronisk den udstedende markedsovervågningsmyndighed om den virkning, der er tillagt pålægget, ved at anvende markedsovervågningsmyndighedens kontaktdetaljer som offentliggjort i Safety Gate-portalen.
Stk. 5. Påbud udstedt i henhold til stk. 4 kan kræve, at udbyderen af onlinemarkedspladsen i den periode, der er angivet i påbuddet, fjerner alt identisk indhold, der henviser til tilbuddet om det pågældende farlige produkt, fra sin onlinegrænseflade, deaktiverer adgangen til det eller viser en udtrykkelig advarsel, forudsat at søgningen efter det pågældende indhold er begrænset til de oplysninger, der er identificeret i påbuddet, og ikke kræver, at udbyderen af en onlinemarkedsplads foretager en uafhængig vurdering af dette indhold, og at søgningen og fjernelsen kan udføres på forholdsmæssig vis ved hjælp af pålidelige automatiserede redskaber.
Stk. 6. Udbyderen af en onlinemarkedsplads tager hensyn til regelmæssige oplysninger om farlige produkter modtaget via Safety Gate-portalen, som markedsovervågningsmyndighederne har meddelt i overensstemmelse med artikel 26, med henblik på anvendelse af sine frivillige foranstaltninger, der har til formål at opdage, identificere, fjerne og deaktivere adgangen til indhold vedrørende tilbud om farlige produkter på vedkommendes onlinemarkedsplads, hvis det er relevant, herunder ved at gøre brug af den interoperable grænseflade til Safety Gate-portalen i overensstemmelse med artikel 34. Udbyderen underretter den myndighed, som foretog meddelelsen i Safety Gate-systemet for hurtig varsling, om ethvert tiltag, der er truffet, ved at anvende markedsovervågningsmyndighedens kontaktdetaljer som offentliggjort i Safety Gate-portalen.
Stk. 7. Med henblik på overholdelse af artikel 31, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2065 for så vidt angår produktsikkerhed skal udbydere af onlinemarkedspladser som minimum anvende Safety Gate-portalen.
Stk. 8. Udbyderen af en onlinemarkedsplads behandler uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder inden for tre arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen de anmeldelser vedrørende produktsikkerhedsproblemer med det produkt, der udbydes til salg online via deres tjenester, og som er modtaget i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2022/2065.
Stk. 9. Med henblik på overensstemmelse med oplysningerne i artikel 31, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2022/2065 konstruerer og tilrettelægger udbyderen af onlinemarkedspladsen for så vidt angår produktsikkerhedsoplysninger sin onlinegrænseflade på en måde, der gør det muligt for handlende, som tilbyder produktet, at meddele mindst følgende oplysninger for hvert tilbudte produkt, og sikrer, at oplysningerne vises eller på anden måde er let tilgængelige for forbrugerne på produktets opslag:
a) fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke, samt postadressen og den elektroniske adresse, hvorpå fabrikanten kan kontaktes
b) navn, postadresse og elektronisk adresse på den i artikel 16, stk. 1, i nærværende forordning eller artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1020 omhandlede ansvarshavende person, hvis fabrikanten ikke er etableret i Unionen
c) oplysninger, der gør det muligt at identificere produktet, herunder et billede af det, dets type og enhver anden produktidentifikator
d) eventuelle advarsler eller sikkerhedsoplysninger, som skal anbringes på produktet eller emballagen eller ledsage det i overensstemmelse med denne forordning eller den gældende EU-harmoniseringslovgivning i et for alle forbrugere letforståeligt sprog, således som fastsat af den medlemsstat, på hvis marked produktet gøres tilgængeligt.
Stk. 10. De interne processer, der er omhandlet i stk. 3, skal omfatte mekanismer, der gør det muligt for de handlende at levere:
a) oplysninger i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 9, herunder oplysninger om fabrikanten, der er etableret i Unionen, eller, hvis det er relevant, den ansvarlige person, jf. denne forordnings artikel 16, stk. 1, eller artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1020, og
b) deres selvcertificering, i henhold hvortil de forpligter sig til kun at tilbyde produkter, der er i overensstemmelse med denne forordning, og yderligere identifikationsoplysninger i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2065, hvis det er relevant.
Stk. 11. Med henblik på overholdelse af artikel 23 i forordning (EU) 2022/2065 vedrørende produktsikkerhed suspenderer udbydere af onlinemarkedspladser i et rimeligt tidsrum og efter at have udstedt en forudgående advarsel leveringen af deres tjenester til handlende, som hyppigt tilbyder produkter, der ikke er i overensstemmelse med nærværende forordning.
Stk. 12. Udbydere af onlinemarkedspladser samarbejder med markedsovervågningsmyndighederne, med handlende og med relevante erhvervsdrivende med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træffes for at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, mindske risiciene forbundet med et produkt, der udbydes eller var udbudt online gennem dennes tjeneste.
Udbydere af onlinemarkedspladser skal navnlig:
sikre, at de giver forbrugerne passende og rettidige oplysninger, herunder ved at:
i) direkte underrette alle berørte forbrugere, der via deres grænseflader har købt det relevante produkt, i tilfælde af en sikkerhedsbegrundet tilbagekaldelse af produkter, som de har konkret kendskab til, eller hvis forbrugerne skal gøres opmærksomme på visse oplysninger for at sikre en sikker anvendelse af et produkt (»sikkerhedsadvarsel«) i overensstemmelse med artikel 35 eller 36 eller begge
ii) offentliggøre oplysninger om sikkerhedsbegrundet tilbagekaldelse af produkter på deres onlinegrænseflader
underrette den relevante erhvervsdrivende om beslutningen om at fjerne eller deaktivere adgangen til indholdet, der henviser til et tilbud om et farligt produkt
samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne og med relevante erhvervsdrivende for at sikre effektive tilbagekaldelser af produkter, herunder ved at afstå fra at hindre tilbagekaldelser af produkter
straks gennem Safety Business Gatewayen underrette markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, på hvis marked det relevante produkt er gjort tilgængeligt, om farlige produkter, som de har fået tilbudt på deres onlinegrænseflader, og som de har faktisk kendskab til, ved at give de relevante oplysninger, de råder over, om risikoen for forbrugernes sundhed og sikkerhed, om mængden pr. medlemsstat af produkter, der stadig er i omløb på markedet, hvis de er tilgængelige, og om eventuelle korrigerende foranstaltninger, som de allerede er bekendt med er blevet truffet
samarbejde om ulykker, der anmeldes til dem, herunder ved:
i) straks at underrette de relevante handlende og erhvervsdrivende om de oplysninger, de har modtaget om ulykker eller sikkerhedsspørgsmål, hvis de har kendskab til, at det pågældende produkt blev udbudt af disse handlende via deres grænseflader
ii) uden unødig forsinkelse gennem Safety Business Gatewayen at underrette om alle ulykker, som de har fået faktisk kendskab til, og som medfører alvorlig risiko for eller faktisk skade på en forbrugers sundhed eller sikkerhed, forårsaget af et produkt, der er gjort tilgængeligt på deres onlinemarkedsplads, og underrette fabrikanten herom.
samarbejde med retshåndhævelsesmyndigheder på EU-plan og nationalt plan, herunder det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), gennem regelmæssig og struktureret udveksling af oplysninger om tilbud, der er blevet fjernet af udbydere af onlinemarkedspladser på grundlag af denne artikel
muliggøre adgang til deres grænseflader for de onlineredskaber, som markedsovervågningsmyndighederne anvender til identificering af farlige produkter
samarbejde om så vidt muligt at identificere forsyningskæden for farlige produkter ved at reagere på dataanmodninger, hvis de relevante oplysninger ikke er offentligt tilgængelige
adgang til — ved markedsovervågningsmyndighedernes begrundede anmodning, når udbydere af en onlinemarkedsplads eller onlinesælgere har lagt tekniske hindringer for udtræk af data fra deres onlinegrænseflader (data scraping) — udtrækning af sådanne oplysninger alene af produktsikkerhedsmæssige hensyn på grundlag af de identifikationsparametre, som de anmodende markedsovervågningsmyndigheder har angivet.
Kapitel 6MARKEDSOVERVÅGNING OG GENNEMFØRELSE
Artikel 23. Markedsovervågning
Stk. 1. Artikel 10, artikel 11, stk. 1-7, artikel 12-15, artikel 16, stk. 1-5, artikel 18 og 19 og artikel 21-24 i forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse på produkter omfattet af nærværende forordning.
Stk. 2. Med henblik på nærværende forordning anvendes forordning (EU) 2019/1020 således:
a) henvisninger til »EU-harmoniseringslovgivning«, »gældende EU-harmoniseringslovgivning«, »denne forordning og for anvendelsen af EU-harmoniseringslovgivningen«, »den relevante EU-harmoniseringslovgivning« og »EU-harmoniseringslovgivningen eller denne forordning« i artikel 11, 13, 14, 16, 18 og 23 i nævnte forordning læses som henvisninger til »denne forordning«
b) henvisningen til »denne lovgivning og denne forordning« i artikel 11, stk. 1, litra b), i nævnte forordning læses som henvisning til »denne forordning«
c) henvisninger til »netværk« i artikel 11-13 og artikel 21 i nævnte forordning læses som henvisninger til »netværk og forbrugersikkerhedsnetværk som omhandlet i denne forordnings artikel 30«
d) henvisninger til »manglende overensstemmelse«, »manglende overensstemmelse« og »ikke overholder de gældende regler« i artikel 11, artikel 13-16 og artikel 22 og 23 i nævnte forordning læses som henvisninger til »manglende overholdelse af denne forordning«
e) henvisningen til »artikel 41« i artikel 14, stk. 4, litra i), i nævnte forordning læses som henvisning til »denne forordnings artikel 44«
f) henvisningen til »artikel 20« i artikel 19, stk. 1, i nævnte forordning læses som henvisning til »denne forordnings artikel 26«
Stk. 3. Når et farligt produkt er blevet identificeret, kan markedsovervågningsmyndighederne anmode fabrikanten om oplysninger om andre produkter fremstillet efter samme procedure, der indeholder de samme komponenter eller er en del af det samme vareparti, og som er udsat for den samme risiko.
Artikel 24. Rapportering
Stk. 1. Medlemsstaterne meddeler senest to år efter vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 2, og derefter hvert år Kommissionen oplysninger om anvendelsen af denne forordning.
Efter meddelelsen fra medlemsstaterne udarbejder Kommissionen hvert år en sammenfattende rapport og gør den tilgængelig for offentligheden.
Stk. 2. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de output-indikatorer, på grundlag af hvilke medlemsstaterne skal meddele de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 46, stk. 3, omhandlede undersøgelsesprocedure.
Kapitel 7SAFETY GATESYSTEMET FOR HURTIG VARSLING OG SAFETY BUSINESS GATEWAY
Artikel 25. Safety Gate-systemet for hurtig varsling
Stk. 1. Kommissionen videreudvikler, moderniserer og vedligeholder det hurtige varslingssystem til udveksling af oplysninger om korrigerende foranstaltninger vedrørende farlige produkter (»Safety Gate-systemet for hurtig varsling«) og forbedrer dets effektivitet.
Stk. 2. Kommissionen og medlemsstaterne har adgang til Safety Gate-systemet for hurtig varsling. Med henblik herpå udpeger hver medlemsstat et centralt nationalt kontaktpunkt, der som minimum er ansvarligt for at kontrollere, at underretningerne er fuldstændige, og for at forelægge dem til Kommissionens godkendelse samt for kommunikationen med Kommissionen med hensyn til de opgaver, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1-6.
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der præciserer de centrale nationale kontaktpunkters roller og opgaver. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter den i artikel 46, stk. 3, omhandlede undersøgelsesprocedure.
Artikel 26. Underretning om farlige produkter gennem Safety Gate-systemet for hurtig varsling
Stk. 1. Medlemsstaterne meddeler gennem Safety Gate-systemet for hurtig varsling de korrigerende foranstaltninger, som deres myndigheder eller erhvervsdrivende har truffet, på grundlag af:
a) denne forordnings bestemmelser vedrørende farlige produkter, der udgør en alvorlig risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed, og
b) artikel 20 i forordning (EU) 2019/1020.
Stk. 2. Medlemsstaterne kan også underrette om påtænkte korrigerende foranstaltninger i forbindelse med produkter, der udgør en alvorlig risiko, gennem Safety Gate-systemet for hurtig varsling, hvis de finder det nødvendigt på grund af den akutte risiko for forbrugernes sundhed eller sikkerhed.
Stk. 3. Uden at det berører denne artikels stk. 1, oplyser medlemsstaterne Kommissionen om korrigerende foranstaltninger, som deres myndigheder eller erhvervsdrivende har truffet på grundlag af denne forordning, og Kommissionen videregiver disse oplysninger til de øvrige medlemsstater. Med henblik herpå kan medlemsstater gennem Safety Gate-systemet for hurtig varsling underrette om korrigerende foranstaltninger, som deres myndigheder eller erhvervsdrivende har truffet på grundlag af denne forordning, EU-harmoniseringslovgivning og forordning (EU) 2019/1020 vedrørende produkter, der udgør en mindre alvorlig risiko.
Stk. 4. De nationale myndigheder indgiver straks og under alle omstændigheder senest fire arbejdsdage efter, at den korrigerende foranstaltning er truffet, underretninger som omhandlet i stk. 1 gennem Safety Gate-systemet for hurtig varsling.
Stk. 5. Senest fire arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig underretning kontrollerer Kommissionen, om den er i overensstemmelse med denne artikel og med de krav, der er knyttet til driften af Safety Gate-systemet for hurtig varsling, som Kommissionen har fastlagt på grundlag af stk. 10. Hvis underretningen er i overensstemmelse med denne artikel og disse krav, videresender Kommissionen den til de øvrige medlemsstater.
Stk. 6. Medlemsstaterne underretter uden unødig forsinkelse gennem Safety Gate-systemet for hurtig varsling om enhver opdatering, ændring eller tilbagetrækning af de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede korrigerende foranstaltninger.
Stk. 7. Når en medlemsstat underretter om korrigerende foranstaltninger truffet vedrørende produkter, der udgør en alvorlig risiko, meddeler de andre medlemsstater gennem Safety Gate-systemet for hurtig varsling, de korrigerende foranstaltninger eller andre tiltag, der efterfølgende er truffet vedrørende de samme produkter, og andre relevante oplysninger, herunder resultaterne af alle afprøvninger eller analyser, der er foretaget, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest fire arbejdsdage efter foranstaltningernes eller tiltagenes vedtagelse.
Stk. 8. Hvis Kommissionen identificerer produkter, herunder på basis af information modtaget af forbrugere eller forbrugerorganisationer, der kan udgøre en alvorlig risiko, og for hvilke medlemsstaterne ikke har indgivet underretning via Safety Gate-systemet for hurtig varsling, meddeler den dette til medlemsstaterne. Medlemsstaterne foretager passende kontroller, og hvis de vedtager foranstaltninger, underretter de om disse via Safety Gate-systemet for hurtig varsling i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 9. Kommissionen implementerer den grænseflade, der er omhandlet i artikel 20, stk. 5, i forordning (EU) 2019/1020, mellem det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 34, og i Safety Gate-systemet for hurtig varsling for at muliggøre, at der kan udløses et udkast til en underretning i Safety Gate-systemet for hurtig varsling fra dette informations- og kommunikationssystem for at undgå dobbeltregistrering af samme data.
Stk. 10. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 til supplering af denne forordning ved navnlig at angive:
a) adgangen til Safety Gate-systemet for hurtig varsling
b) driften af Safety Gate-systemet for hurtig varsling
c) de oplysninger, der skal angives i Safety Gate-systemet for hurtig varsling
d) de krav, som underretningerne skal opfylde, og
e) kriterierne for vurdering af risikoniveauet.
Artikel 27. Safety Business Gateway
Stk. 1. Kommissionens opretholder en webportal, således at erhvervsdrivende og udbydere af en onlinemarkedsplads på en nem måde kan give markedsovervågningsmyndighederne og forbrugere de i artikel 9, stk. 8 og 9, artikel 10, stk. 2, litra c), artikel 11, stk. 2 og 8, artikel 12, stk. 4, og artikel 20 og 22 omhandlede oplysninger (»Safety Business Gatewayen«).
Stk. 2. Kommissionen udarbejder retningslinjer for den praktiske gennemførelse af Safety Business Gateway.
Kapitel 8KOMMISSIONENS ROLLE OG KOORDINERET HÅNDHÆVELSE
Artikel 28. EU-foranstaltninger mod produkter, der udgør en alvorlig risiko
Stk. 1. Bliver Kommissionen bekendt med et produkt eller en specifik kategori eller gruppe af produkter, der udgør en alvorlig risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed, kan den træffe enhver passende foranstaltning enten på eget initiativ eller efter medlemsstaternes anmodning ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der er tilpasset situationens alvor og hastende karakter, hvis:
a) risikoen, på grund af arten af det sikkerhedsproblem, som produktet, kategorien eller gruppen af produkterne frembyder, ikke i medfør af andre procedurer i en specifik EU-ret vedrørende de pågældende produkter kan imødegås på en måde, der svarer til sagens alvor eller hastende karakter, og
b) risikoen kan kun elimineres på en effektiv måde ved vedtagelse af passende foranstaltninger på EU-plan til sikring af et ensartet og højt beskyttelsesniveau for forbrugernes sikkerhed og sundhed og af det indre markeds tilfredsstillende funktion.
Disse foranstaltninger kan omfatte foranstaltninger, der forbyder, suspenderer eller begrænser, at sådanne produkter bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet, eller fastsætter særlige betingelser for deres overensstemmelsesvurdering med hensyn til sikkerhedskrav, alt efter hvad der er relevant, eller med hensyn til deres markedsføring, såsom repræsentativ stikprøvekontrol, for at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugersikkerhed.
Medlemsstaterne træffer inden for deres jurisdiktion alle passende håndhævelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv gennemførelse af disse gennemførelsesretsakter. De pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder underretter Kommissionen om de håndhævelsesforanstaltninger, som er blevet truffet.
Kommissionen evaluerer regelmæssigt effektiviteten af de håndhævelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, og underretter forbrugersikkerhedsnetværket om resultatet af denne evaluering.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 46, stk. 3, omhandlede undersøgelsesprocedure. Disse gennemførelsesretsakter angiver den dato, hvorfra de ikke længere finder anvendelse.
Stk. 3. I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende forbrugernes sundhed og sikkerhed kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks efter proceduren i artikel 46, stk. 4.
Stk. 4. Et produkt, der ikke må bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på EU-markedet i henhold til en foranstaltning, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 1 eller stk. 3, må ikke eksporteres fra Unionen, medmindre foranstaltningen udtrykkeligt tillader det af behørigt begrundede årsager
Stk. 5. Enhver medlemsstat kan indgive en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen om at undersøge behovet for at vedtage en i stk. 1 eller stk. 3 omhandlet foranstaltning.
Artikel 29. Anmodning om en udtalelse fra Kommissionen om divergenser i risikovurdering
Stk. 1. Produkter, der anses for at være farlige på grundlag af en afgørelse truffet af en markedsovervågningsmyndighed i en medlemsstat i henhold til denne forordning, skal anses for farlige af markedsovervågningsmyndighederne i andre medlemsstater.
Stk. 2. Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forskellige medlemsstater når frem til divergerende konklusioner med hensyn til identifikation eller risikoniveau på grundlag af deres egen undersøgelse og risikovurdering, kan enhver medlemsstat henvise sagen til Kommissionen med anmodning om dens udtalelse om spørgsmålet, og Kommissionen afgiver uden unødig forsinkelse en udtalelse om identifikationen eller om risikoniveauet ved det relevante produkt, alt efter hvad der er relevant. Hvis sagen ikke er blevet henvist til Kommissionen, kan Kommissionen desuagtet afgive en udtalelse på eget initiativ. Med henblik på at afgive en udtalelse som omhandlet i dette stykke kan Kommissionen anmode om relevante oplysninger og dokumenter og opfordrer alle medlemsstater til at tilkendegive deres synspunkter.
Stk. 3. Hvis Kommissionen afgiver en udtalelse i henhold til stk. 2, tager medlemsstaterne behørigt hensyn hertil.
Stk. 4. Kommissionen udarbejder retningslinjer for den praktiske gennemførelse af denne artikel.
Stk. 5. Kommissionen udarbejder regelmæssigt en rapport om anvendelsen af denne artikel og forelægger den for forbrugersikkerhedsnetværket.
Artikel 30. Forbrugersikkerhedsnetværk
Stk. 1. Der nedsættes hermed et europæisk netværk for de myndigheder i medlemsstaterne, som har ansvaret for produktsikkerhed (»forbrugersikkerhedsnetværket«).
Formålet med forbrugersikkerhedsnetværket er at fungere som en platform for en struktureret koordination og et struktureret samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen med henblik på at forbedre produktsikkerheden i Unionen.
Stk. 2. Kommissionen fremmer og deltager i driften af forbrugersikkerhedsnetværket, navnlig i form af administrativt samarbejde.
Stk. 3. Forbrugersikkerhedsnetværkets opgaver er navnlig at:
a) befordre regelmæssig udveksling af oplysninger om risikovurderinger, farlige produkter, prøvningsmetoder og -resultater, standarder, metodologier for dataindsamling, interoperabilitet for informations- og kommunikationssystemer, den seneste videnskabelige udvikling og anvendelse af ny teknologi samt andre aspekter, der er relevante for kontrolaktiviteterne
b) organisere etablering og gennemførelse af fælles projekter vedrørende kontrol og afprøvning, herunder i forbindelse med e-handel
c) fremme udveksling af ekspertise og bedste praksis samt samarbejde om uddannelsesaktiviteter
d) forbedre samarbejdet på EU-plan med hensyn til opsporing, tilbagetrækning og tilbagekaldelse af farlige produkter
e) fremme et øget og struktureret samarbejde om håndhævelse af produktsikkerhed mellem medlemsstater, navnlig for at fremme de i artikel 32 omhandlede aktiviteter. og
f) fremme gennemførelsen af denne forordning.
Stk. 4. Forbrugersikkerhedsnetværket koordinerer sin indsats med andre eksisterende EU-aktiviteter vedrørende markedsovervågning og forbrugersikkerhed og samarbejder og udveksler, hvor det er relevant, oplysninger med andre EU-netværk, -grupper og -organer.
Stk. 5. Forbrugersikkerhedsnetværket vedtager sit arbejdsprogram, der bl.a. fastlægger prioriteringerne for sikkerheden af de produkter og for risiciene, der er omfattet af denne forordning, i Unionen.
Forbrugersikkerhedsnetværket mødes med jævne mellemrum og om nødvendigt efter behørigt begrundet anmodning fra Kommissionen eller en medlemsstat.
Forbrugersikkerhedsnetværket kan indbyde eksperter og andre tredjeparter, herunder forbrugerorganisationer, til at deltage i dets møder.
Stk. 6. Forbrugersikkerhedsnetværket repræsenteres behørigt og deltager regelmæssigt i de relevante aktiviteter i EU-netværket for produktoverensstemmelse, der er oprettet i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2019/1020 og bidrager til dets aktiviteter vedrørende produktsikkerhed for at sikre en passende koordinering af markedsovervågningsaktiviteter på både harmoniserede og ikke-harmoniserede områder.
Artikel 31. Fælles aktiviteter vedrørende produktsikkerhed
Stk. 1. Inden for rammerne af de i artikel 30 stk. 3, litra b), omhandlede aktiviteter kan markedsovervågningsmyndigheder sammen med andre relevante myndigheder eller med organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende og forbrugere, aftale at udføre aktiviteter, der har til formål at sikre sikkerhed og beskyttelse af forbrugernes sundhed med hensyn til specifikke kategorier af produkter, der gøres tilgængelige på markedet, navnlig kategorier af produkter, der ofte viser sig at udgøre en alvorlig risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed.
Stk. 2. Den relevante markedsovervågningsmyndighed og de i stk. 1 omhandlede parter sikrer, at aftalen om at udføre sådanne aktiviteter ikke medfører illoyal konkurrence mellem de erhvervsdrivende og ikke påvirker disse parters objektivitet, uafhængighed og uvildighed.
Stk. 3. Kommissionen tilrettelægger regelmæssigt fælles aktiviteter for markedsovervågningsmyndigheder, hvorved markedsovervågningsmyndigheder foretager inspektioner af produkter, der udbydes online eller offline, og som disse myndigheder har erhvervet under en dækkende identitet.
Stk. 4. En markedsovervågningsmyndighed kan anvende enhver oplysning, der er opnået som resultatet fra de fælles aktiviteter, som er udført som led i enhver undersøgelse vedrørende produktsikkerhed, som denne har iværksat.
Stk. 5. Den pågældende markedsovervågningsmyndighed skal gøre aftalen om fælles aktiviteter, herunder parternes navne, tilgængelig for offentligheden og indføre denne aftale i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020. Kommissionen stiller denne aftale til rådighed Safety Gate-portalen.
Artikel 32. Markedsovervågningsmyndigheders samtidige, koordinerede kontrolhandlinger (»Sweeps«)
Stk. 1. Den pågældende markedsovervågningsmyndighed gennemfører samtidige, koordinerede kontrolaktioner (»sweeps«) af bestemte produkter eller kategorier af produkter med henblik på at kontrollere overensstemmelse med denne forordning.
Stk. 2. Medmindre andet aftales af de involverede markedsovervågningsmyndigheder, koordinerer Kommissionen kontrolaktionerne. Kontrolaktionens (»sweeps«) koordinator gør efter omstændighederne de samlede resultater offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Ved gennemførelsen af kontrolaktioner (»sweeps«) kan de involverede kontrolovervågningsmyndigheder gøre brug af undersøgelsesbeføjelserne i kapitel V og eventuelle andre beføjelser, som de er tillagt i henhold til national ret.
Stk. 4. Markedsovervågningsmyndighederne kan opfordre tjenestemænd i Kommissionen og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen, til at deltage i kontrolaktioner.
Kapitel 9RET TIL OPLYSNING OG TIL ET RETSMIDDEL
Artikel 33. Oplysninger mellem myndigheder og offentligheden
Stk. 1. De oplysninger, som medlemsstaternes myndigheder eller Kommissionen råder over med hensyn til foranstaltninger vedrørende produkter, der udgør en risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed, gøres generelt tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med kravene om gennemsigtighed og uden at berøre de begrænsninger, der er nødvendige for kontrol- og undersøgelsesaktiviteterne. Offentligheden skal navnlig have adgang til oplysninger om produktidentifikation, risikoens art og de foranstaltninger, der er truffet. Disse oplysninger stilles også til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med funktionsnedsættelser.
Stk. 2. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at deres tjenestemænd og øvrige ansatte er forpligtet til at beskytte de oplysninger, der indhentes med henblik på anvendelsen af denne forordning. Disse oplysninger behandles fortroligt i overensstemmelse med EU-retten og national ret.
Stk. 3. Beskyttelsen af forretningshemmeligheder er ikke til hinder for videregivelse til medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen af oplysninger, der er af betydning for effektive kontrolaktiviteter og for et effektivt markedstilsyn. Myndigheder, der modtager oplysninger, som er forretningshemmeligheder, sikrer beskyttelsen af dem i overensstemmelse med EU-retten og national ret.
Stk. 4. Medlemsstaterne giver forbrugerne og andre interesserede parter mulighed for at indgive klager til de kompetente myndigheder om produktsikkerhed, om overvågnings- og kontrolaktiviteter i forbindelse med specifikke produkter samt om tilfælde, hvor de beføjelser, der tilbydes forbrugerne i tilfælde af tilbagekaldelse af produkter, ikke er tilfredsstillende. Der skal følges behørigt op på sådanne klager. De kompetente myndigheder giver klageren passende oplysninger om opfølgningen i overensstemmelse med national ret.
Artikel 34. Safety Gate-portalen
Stk. 1. Med henblik på artikel 9, stk. 9, artikel 20 og 22, artikel 31, stk. 5, og artikel 33, stk. 1, opretholder Kommissionen en Safety Gate-portal, som giver offentligheden gratis og fri adgang til udvalgte oplysninger, som er meddelt i overensstemmelse med artikel 26 (»Safety Gate-portalen«).
Stk. 2. Safety Gate-portalen skal have en brugergrænseflade, der er intuitiv for brugerne, og oplysningerne på denne portal skal være let tilgængelige for den brede offentlighed, herunder for personer med funktionsnedsættelse.
Stk. 3. Forbrugerne og andre interesserede parter skal have mulighed for at underrette Kommissionen om produkter, der kan udgøre en risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed, via et særskilt afsnit på Safety Gate-portalen. Kommissionen tager behørigt hensyn til de modtagne oplysninger og videresender efter kontrol af deres rigtighed, hvor det er relevant, uden unødig forsinkelse disse oplysninger til de relevante medlemsstater for at sikre, at der følges behørigt op på disse oplysninger. Kommissionen underretter forbrugerne og andre interesserede parter om sin indsats.
Stk. 4. Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt reglerne for forbrugernes fremsendelse af oplysninger i overensstemmelse med stk. 3 samt for overførslen af sådanne oplysninger til de berørte nationale myndigheder med henblik på eventuel opfølgning. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter den i artikel 46, stk. 3, omhandlede undersøgelsesprocedure.
Stk. 5. Senest den 13. december 2024 udvikler Kommissionen en interoperabel grænseflade, der gør det muligt for udbydere af onlinemarkedspladser at knytte deres grænseflader til Safety Gate-portalen.
Stk. 6. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer gennemførelsen af den interoperable grænseflade på Safety Gate-portalen i overensstemmelse med stk. 5, navnlig vedrørende adgangen til systemet og dets drift. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 46, stk. 3, omhandlede undersøgelsesprocedure.
Artikel 35. Oplysninger fra erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser til forbrugere om produktsikkerhed
Stk. 1. I tilfælde af en sikkerhedsbegrundet tilbagekaldelse af produkter eller, hvis forbrugere skal gøres opmærksom på visse oplysninger for at sikre anvendelse af et produkt (»en sikkerhedsadvarsel«), sikrer erhvervsdrivende i overensstemmelse med deres respektive forpligtelser som fastsat i artikel 9, 10, 11 og 12 og udbydere af onlinemarkedspladser i overensstemmelse med deres respektive forpligtelser som fastsat i artikel 22, stk. 12, at alle berørte forbrugere, som kan identificeres, underrettes direkte uden unødig forsinkelse. Erhvervsdrivende og, hvor det er relevant, udbydere onlinemarkedspladser, der indsamler sine kunders personoplysninger, skal anvende disse oplysninger i forbindelse med tilbagekaldelser og sikkerhedsadvarsler.
Stk. 2. Hvis erhvervsdrivende og udbydere onlinemarkedspladser har etableret produktregistreringssystemer eller kundeloyalitetsprogrammer, der gør det muligt at identificere produkter købt af forbrugere til andre formål end at kontakte deres kunder med sikkerhedsoplysninger, skal disse give sine kunder mulighed for at give særskilte kontaktoplysninger udelukkende til sikkerhedsmæssige formål. De til dette formål indsamlede oplysninger er begrænset til det nødvendige minimum og anvendes alene til at kontakte kunder i tilfælde af en tilbagekaldelse eller sikkerhedsadvarsel.
Stk. 3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte krav, der skal opfyldes af erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser, for specifikke produkter eller produktkategorier for at give forbrugerne mulighed for at registrere et produkt, de har købt, for at blive underrettet direkte i tilfælde af en sikkerhedsbegrundet tilbagekaldelse af produkter eller en sikkerhedsadvarsel i forbindelse med det pågældende produkt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med den i artikel 46, stk. 3, omhandlede undersøgelsesprocedure.
Stk. 4. Hvis ikke alle de berørte forbrugere kan kontaktes i henhold til stk. 1, formidler erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder en klar og synlig tilbagekaldelsesmeddelelse eller sikkerhedsadvarsel gennem andre passende kanaler, der sikrer den bredest mulige rækkevidde, herunder, hvor det er muligt, virksomhedens websted, sociale mediekanaler, nyhedsbreve og detailsalgssteder og, hvor det er relevant, meddelelser i massemedier og andre kommunikationskanaler. Oplysningerne skal være tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser.
Artikel 36. Tilbagekaldelsesmeddelelse
Stk. 1. Hvis oplysningerne om en sikkerhedsbegrundet tilbagekaldelse af produkter meddeles skriftligt til forbrugerne i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1 og 4, gøres dette i form af en tilbagekaldelsesmeddelelse.
Stk. 2. En tilbagekaldelsesmeddelelse, der er letforståelig for forbrugere, skal være tilgængelig på det eller de sprog, som anvendes i den eller de medlemsstater, hvor produktet er gjort tilgængeligt på markedet, og omfatte følgende elementer:
a) en overskrift bestående af ordene »Sikkerhedsbegrundet tilbagekaldelse af produkter«
b) en klar beskrivelse af det tilbagekaldte produkt, herunder:
i) et billede af produktet, navn og produktets mærke
ii) produktets identifikationsnumre såsom vareparti- eller serienummer og i givet fald, hvor de er at finde på produktet og
iii) oplysninger om hvornår, hvor og af hvem produktet blev solgt, hvis disse oplysninger foreligger
c) en klar beskrivelse af den fare, der er forbundet med det tilbagekaldte produkt, idet ethvert element, der kan medvirke til, at forbrugerne vurderer, at risikoen er mindre, undgås, såsom at bruge begreb og udtryk såsom »frivillig«, »forsigtig«, »skønsmæssig«, »i sjældne tilfælde«»eller bestemte situationer« eller ved angivelsen af, at der ikke er indberettet nogen uheld
d) en klar beskrivelse af, hvilke foranstaltninger forbrugerne bør træffe, herunder anvisninger til straks at ophøre med at anvende det tilbagekaldte produkt
e) en klar beskrivelse af de beføjelser, som forbrugerne har til rådighed i overensstemmelse med artikel 37
f) et gratis telefonnummer eller interaktiv onlinetjenesteydelse, hvor forbrugerne kan få flere oplysninger på relevante officielle EU-sprog, og
g) opfordring til at dele oplysningerne om tilbagekaldelsen med andre personer, hvis det er relevant.
Stk. 3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter en skabelon til en tilbagekaldelsesmeddelelse under hensyntagen til den videnskabelige udvikling og udviklingen på markedet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 46, stk. 2, omhandlede rådgivningsprocedure. Denne skabelon stilles til rådighed af Kommissionen i et format, der gør det muligt for erhvervsdrivende let at oprette en tilbagekaldelsesmeddelelse, herunder i tilgængelige formater for personer med funktionsnedsættelser.
Artikel 37. Beføjelser i tilfælde af sikkerhedsbegrundet tilbagekaldelse af produkter
Stk. 1. I tilfælde af en sikkerhedsbegrundet tilbagekaldelse af produkter, som er iværksat af en erhvervsdrivende eller en kompetent national myndighed, og uden at det berører direktiv (EU) 2019/770 og (EU) 2019/771, tilbyder den erhvervsdrivende, som er ansvarlig for den produktsikkerhedsbegrundede tilbagekaldelse, forbrugeren et effektivt, omkostningsfrit og rettidigt retsmiddel.
Stk. 2. Uden at det berører andre beføjelser, som den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for tilbagekaldelsen, kan tilbyde forbrugeren, skal den erhvervsdrivende tilbyde forbrugeren valget mellem mindst to af følgende beføjelser:
a) reparation af det tilbagekaldte produkt
b) ombytning af det tilbagekaldte produkt med et sikkert produkt af samme type og til og af mindst den samme værdi og kvalitet eller
c) en passende tilbagebetaling af værdien af det tilbagekaldte produkt, forudsat at tilbagebetalingsbeløbet er mindst lig med den pris, som forbrugeren har betalt.
Uanset første afsnit kan den erhvervsdrivende kun tilbyde forbrugeren én beføjelse, hvis andre beføjelser ville være umulige eller sammenlignet med den foreslåede beføjelse ville påføre den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for den sikkerhedsbegrundede tilbagekaldelse af produktet, omkostninger, som ville være uforholdsmæssigt store under hensyntagen til alle omstændigheder, herunder om den alternative beføjelse kunne stilles til rådighed uden væsentlig ulempe for forbrugeren.
Forbrugeren har altid ret til tilbagebetaling for produktet, når den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for den sikkerhedsbegrundede tilbagekaldelse af produktet, ikke har udført reparationen eller omleveringen inden for en rimelig frist og uden væsentlig ulempe for forbrugeren.
Stk. 3. Reparation udført af en forbruger skal kun anses for en effektiv beføjelse, når reparationen kan foretages nemt og sikkert af forbrugeren, og når dette er fastsat i tilbagekaldelsesmeddelelsen. I sådanne tilfælde forsyner den erhvervsdrivende, som er ansvarlig for den sikkerhedsbegrundede tilbagekaldelse af produktet, forbrugerne med de nødvendige anvisninger og/eller i tilfælde af selvreparation gratis reservedele eller softwareopdateringer. Forbrugerens afhjælpning må ikke fratage forbrugeren de rettigheder, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/770 og (EU) 2019/771.
Stk. 4. Forbrugeres bortskaffelse af produktet er kun omfattet af de foranstaltninger, der skal træffes af forbrugerne i henhold til artikel 36, stk. 2, litra d), hvis en sådan bortskaffelse kan foretages let og sikkert af forbrugeren, og berører ikke forbrugerens ret til at modtage tilbagebetaling for eller omlevering af det tilbagekaldte produkt i henhold til nærværende artikels stk. 1.
Stk. 5. Beføjelsen må ikke være til væsentlig ulempe for forbrugeren. Forbrugeren bærer ikke forsendelsesomkostningerne eller andre omkostninger forbundet med returnering af produktet. Med hensyn til produkter, der efter deres art ikke er bærbare, sørger den erhvervsdrivende for at hente produktet.
Artikel 38. Aftalememoranda
Stk. 1. De nationale kompetente myndigheder og Kommissionen kan fremme frivillige aftalememoranda med erhvervsdrivende eller udbydere af onlinemarkedspladser samt med organisationer, der repræsenterer forbrugere eller erhvervsdrivende, med det formål at indgå frivillige forpligtelser om at forbedre produktsikkerheden.
Stk. 2. Frivillige forpligtelser i henhold til sådanne aftalememoranda berører ikke erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladsers forpligtelser i henhold til denne forordning eller anden relevant EU-ret.
Artikel 39. Gruppesøgsmål
Direktiv (EU) 2020/1828 finder anvendelse på gruppesøgsmål, som anlægges mod erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser vedrørende overtrædelser af bestemmelser i denne forordning, som skader eller kan skade forbrugernes kollektive interesser.
Kapitel 10INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Artikel 40. Internationalt samarbejde
Stk. 1. Med henblik på at forbedre det generelle sikkerhedsniveau for produkter, der gøres tilgængelige på markedet, og for at sikre lige konkurrencevilkår på internationalt plan kan Kommissionen samarbejde, herunder gennem udveksling af oplysninger, med myndigheder i tredjelande eller internationale organisationer inden for denne forordnings anvendelsesområde. Sådant samarbejde skal være baseret på gensidighed, skal indeholde bestemmelser om fortrolighed svarende til dem, der er gældende i Unionen, og skal sikre, at enhver udveksling af oplysninger sker i overensstemmelse med gældende EU-ret. Samarbejdet eller udvekslingen af oplysninger kan bl.a. vedrøre følgende:
a) håndhævelsesaktiviteter og foranstaltninger vedrørende sikkerhed, herunder også med henblik på at forhindre omløb af farlige produkter, herunder markedsovervågning
b) risikovurderingsmetoder og produktprøvning
c) koordinerede produkttilbagekaldelser eller andre lignende foranstaltninger
d) videnskabelige, tekniske og lovgivningsmæssige spørgsmål med henblik på at forbedre produktsikkerheden og udvikle fælles prioriteter og tilgange på internationalt plan
e) nye spørgsmål af væsentlig sundhedsmæssig- og sikkerhedsmæssig relevans
f) anvendelse af nye teknologier til at forbedre produktsikkerheden og øge sporbarheden i forsyningskæden
g) standardiseringsrelaterede aktiviteter
h) udveksling af embedsmænd og uddannelsesprogrammer.
Stk. 2. Kommissionen kan meddele tredjelande eller internationale organisationer udvalgte oplysninger fra Safety Gate-systemet for hurtig varsling og modtage relevante oplysninger om produkters sikkerhed og om forbyggende, restriktive og korrigerende foranstaltninger, som disse tredjelande eller internationale organisationer har truffet. Kommissionen deler sådanne oplysninger med nationale myndigheder, hvor det er relevant.
Stk. 3. Den i stk. 2 omhandlede udveksling af oplysninger kan ske ved enten:
a) en ikke-systematisk udveksling i behørigt begrundede og særlige tilfælde, eller
b) en systematisk udveksling på grundlag af en administrativ ordning, der fastsætter den type oplysninger, der skal udveksles og de nærmere regler for udvekslingen.
Stk. 4. Der kan være adgang til fuld deltagelse i Safety Gate-systemet for hurtig varsling for ansøgerlande og tredjelande, forudsat at deres lovgivning er tilpasset den relevante EU-ret, og at de deltager i det europæiske standardiseringssystem. Sådan deltagelse medfører de samme forpligtelser, som medlemsstaterne har i henhold til denne forordning, herunder indberetnings- og opfølgningsforpligtelser. Fuld deltagelse i Safety Gate-systemet for hurtig varsling er baseret på aftaler mellem Unionen og disse lande i henhold til ordninger, der er fastlagt i disse aftaler.
Stk. 5. Enhver udveksling af oplysninger i medfør af denne artikel i det omfang, den omfatter personoplysninger, sker i overensstemmelse med Unionens regler for databeskyttelse. Personoplysninger videregives kun i det omfang, at sådan udveksling er nødvendig med det ene formål at beskytte forbrugernes sundhed eller sikkerhed.
Stk. 6. De oplysninger, som udveksles i henhold til denne artikel, anvendes udelukkende med det formål at beskytte forbrugernes sundhed eller sikkerhed.
Kapitel 11FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 41. Finansieringsaktiviteter
Stk. 1. Unionen finansierer følgende aktiviteter i forbindelse med denne forordnings anvendelse:
a) udførelsen af forbrugersikkerhedsnetværkets opgaver
b) udviklingen og driften af Safety Gate-systemet for hurtig varsling, herunder udviklingen af elektroniske interoperabilitetsløsninger for udveksling af data:
i) mellem Safety Gate-systemet for hurtig varsling og de nationale markedsovervågningssystemer
ii) mellem Safety Gate-systemet for hurtig varsling og toldsystemer
iii) med andre relevante begrænsede systemer, som markedsovervågningsmyndighederne anvender med henblik på deres håndhævelse
c) udviklingen og vedligeholdelsen af Safety Gate-portalen og Safety Business Gateway, herunder en offentlig softwaregrænseflade uden begrænsning til udveksling af oplysninger med platforme og tredjeparter.
Stk. 2. Unionen kan finansiere følgende aktiviteter i forbindelse med anvendelsen af denne forordning:
a) udvikling af de instrumenter for internationalt samarbejde, der er omhandlet i artikel 40
b) udarbejdelse og opdatering af bidrag til retningslinjer om markedsovervågning og produktsikkerhed
c) tilrådighedsstillelse for Kommissionen af teknisk og videnskabelig ekspertise med henblik på at bistå Kommissionen ved gennemførelsen af det administrative samarbejde om markedsovervågning
d) udførelse af forberedende arbejde eller supplerende aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af markedsovervågningsaktiviteter relateret til anvendelsen af denne forordning såsom undersøgelser, programmer, evalueringer, retningslinjer, sammenlignende analyser, fælles gensidige besøg og besøgsprogrammer, udveksling af personale, forskning, udviklingen og vedligeholdelsen af databaser, uddannelsesaktiviteter, laboratoriearbejde, præstationsprøvninger, sammenlignende laboratorieprøvninger og overensstemmelsesvurderinger
e) EU-markedsovervågningskampagner og tilknyttede aktiviteter, herunder ressourcer og udstyr, IT-værktøjer og uddannelse
f) aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af programmer for teknisk bistand, samarbejde med tredjelande og fremme og styrkelse af Unionens politikker og systemer for markedsovervågning blandt interessenter på EU-plan og på internationalt plan, inklusive aktiviteter udført af forbrugerorganisationer til forbedring af forbrugerinformationen.
Stk. 3. Unionens finansielle bistand til aktiviteter i henhold til nærværende forordning gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ( 6 ), enten direkte eller ved at delegere budgetgennemførelsesopgaver til de enheder, der er anført i nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, litra c).
Stk. 4. Bevillingerne til de aktiviteter, der er omhandlet i denne forordning, fastsættes årligt af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den gældende finansielle ramme.
Stk. 5. De bevillinger, der fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet til finansiering af markedsovervågningsaktiviteter, kan også anvendes til at dække udgifter til forberedende arbejde, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendige for forvaltningen af aktiviteterne i henhold til denne forordning og for virkeliggørelsen af deres mål; navnlig undersøgelser, ekspertmøder, informations- og kommunikationstiltag, herunder intern kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de har tilknytning til de generelle mål for markedsovervågningsaktiviteter, udgifter i tilknytning til IT-net, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af denne forordning.
Artikel 42. Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
Stk. 1. Ved gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Stk. 2. Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til programmet for det indre marked og dets efterfølger i overensstemmelse med bestemmelserne og procedurerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ( 7 ).
Stk. 3. OLAF kan foretage efterforskning, herunder kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 ( 8 ) og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt, der finansieres i medfør af programmet.
Stk. 4. Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at dette berører stk. 1, 2 og 3.
Kapitel 12AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 43. Erstatningsansvar
Stk. 1. Enhver afgørelse truffet i medfør af denne forordning, der fastsætter begrænsninger for, at et produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, eller som kræver dets tilbagetrækning eller tilbagekaldelse, berører ikke vurderingen af den pågældende parts ansvar i henhold til den nationale lovgivning, som finder anvendelse på den omhandlede sag.
Stk. 2. Denne forordning berører ikke Rådets direktiv 85/374/EØF ( 9 ).
Artikel 44. Sanktioner
Stk. 1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, som pålægger de erhvervsdrivende og udbydere af onlinemarkedspladser forpligtelser, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres i overensstemmelse med national ret.
Stk. 2. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Stk. 3. Medlemsstaterne giver senest den 13. december 2024 Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger, hvis de ikke tidligere er blevet meddelt, og underretter straks Kommissionen om senere ændringer, der berører dem.
Artikel 45. Udøvelse af de delegerede beføjelser
Stk. 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
Stk. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 18, stk. 3, og artikel 26, stk. 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 12. juni 2023.
Stk. 3. Den i artikel 18, stk. 3, og artikel 26, stk. 10, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Stk. 4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
Stk. 5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
Stk. 6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 3, eller artikel 26, stk. 10, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 46. Udvalgsprocedure
Stk. 1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
Stk. 2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Stk. 3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Stk. 4. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5, anvendelse.
Artikel 47. Evaluering og revision
Stk. 1. Senest den 13. december 2029 foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om de vigtigste resultater af evalueringen. Det skal i denne rapport vurderes, hvorvidt denne forordning, og navnlig artikel 18, 22 og 25, har nået målet om at forbedre beskyttelsen af forbrugerne mod farlige produkter, samtidig med at der tages hensyn til de problematikker, som ny teknologi giver anledning til, og dens indvirkning på erhvervslivet og navnlig SMV'er.
Stk. 2. Senest den 13. december 2029 udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om gennemførelsen af artikel 16. Rapporten skal navnlig indeholde en vurdering af anvendelsesområdet, virkningerne samt omkostningerne og fordelene ved nævnte artikel. Rapporten ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Stk. 3. Senest den 13. december 2027 vurderer Kommissionen de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af bestemmelserne om fjernelse af ulovligt indhold fra onlinemarkedspladser som omhandlet i artikel 22, stk. 4, 5 og 6, ved hjælp af et EU-meddelelsessystem, der er udformet og udviklet inden for Safety Gate-portalen. En sådan vurdering ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Stk. 4. Senest den 13. december 2026 offentliggør Kommissionen en rapport om, hvordan sammenkoblingen mellem informations- og kommunikationssystemet, omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020, og Safety Gate-portalen, der er omhandlet i nærværende forordning, fungerer, herunder oplysninger om deres respektive funktioner, yderligere forbedringer eller om udviklingen af en ny grænseflade, hvis det er relevant.
Stk. 5. Senest den 13. december 2029 udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport af gennemførelsen af artikel 44. Rapporten skal navnlig indeholde en vurdering af effektiviteten og den afskrækkende virkning af de sanktioner, som er indført i henhold til nævnte artikel. Rapporten ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Stk. 6. Medlemsstaterne meddeler efter anmodning Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for evalueringen af denne forordning.
Artikel 48. Ændringer af forordning (EU) nr. 1025/2012
I forordning (EU) nr. 1025/2012 foretages følgende ændringer:
I artikel 10 tilføjes følgende stykke:
I artikel 11 affattes stk. 1, 2 og 3 således:
Finder en medlemsstat eller Europa-Parlamentet, at en harmoniseret standard eller europæisk standard, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2023/988, ikke fuldt ud opfylder de krav, som det er hensigten, at den skal dække, og som er fastsat i den relevante EU-harmoniseringslovgivning eller i nærværende forordning, underretter den eller det Kommissionen herom med en detaljeret redegørelse. Kommissionen træffer efter høring af det udvalg, der er oprettet ved den tilsvarende EU-harmoniseringslovgivning, såfremt et sådant udvalg er oprettet, eller det udvalg, som er oprettet ved nævnte forordning, og ellers efter anden form for høring af sektoreksperter, afgørelse om:
a) at offentliggøre eller ikke at offentliggøre henvisningerne til den harmoniserede standard eller europæiske standard, der er udarbejdet til støtte for nævnte forordning, i Den Europæiske Unions Tidende eller at offentliggøre henvisningerne med begrænsninger og
b) at opretholde, opretholde med begrænsninger eller at tilbagetrække henvisningerne til den harmoniserede standard eller europæiske standard, der er udarbejdet til støtte for nævnte forordning, i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 49. Ændringer af direktiv (EU) 2020/1828
I bilag I til direktiv (EU) 2020/1828 affattes punkt 8 således:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF og Rådets direktiv 87/357/EØF (EUT L 135 af 23.5.2023, s. 1).«
Artikel 50. Ophævelse
Stk. 1. Direktiv 87/357/EØF og 2001/95/EF ophæves med virkning fra den 13. december 2024.
Stk. 2. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende forordning og forordning (EU) nr. 1025/2012 og læses efter sammenligningstabellen i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 51. Overgangsbestemmelse
Medlemsstaterne må ikke forhindre tilgængeliggørelse på markedet af produkter, der er omfattet af direktiv 2001/95/EF, som er i overensstemmelse med samme direktiv, og som blev bragt i omsætning inden den 13. december 2024.
Artikel 52. Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 13. december 2024.
BilagSAMMENLIGNINGSTABEL
| Direktiv 87/357/EØF | Direktiv 2001/95/EF | Forordning (EU) nr. 1025/2012 | Nærværende forordning |
| Artikel 1, stk. 2 | Artikel 2, stk. 1 og 2 | ||
| Artikel 2 undtagen litra a), andet afsnit, og litra b), andet afsnit | Artikel 3 | ||
| Artikel 2, litra a), andet afsnit | Artikel 2, stk. 2, nr. i), og artikel 2, stk. 3 | ||
| Artikel 2, litra b), andet afsnit | Artikel 6, stk. 2 | ||
| Artikel 3, stk. 1 | Artikel 5 | ||
| Artikel 3, stk. 2 | Artikel 7, stk. 1 | ||
| Artikel 3, stk. 3 | Artikel 8 | ||
| Artikel 3, stk. 4 | Artikel 7, stk. 3 | ||
| Artikel 4, stk. 1, litra a) og b) | Artikel 10, stk. 1 | Artikel 7, stk. 2 | |
| Artikel 4, stk. 1, litra c) | — | — | |
| Artikel 4, stk. 1, litra d) | — | — | |
| Artikel 4, stk. 2, første afsnit | Artikel 10, stk. 7 | Artikel 48, stk. 1, litra a) | |
| Artikel 4, stk. 2, andet afsnit | — | — | |
| Artikel 4, stk. 2, tredje og fjerde afsnit | Artikel 11, stk. 1, litra b) | Artikel 48, stk. 1, litra b) | |
| Artikel 5, stk. 1, første afsnit | Artikel 9, stk. 7 | ||
| Artikel 5, stk. 1, andet afsnit | — | ||
| Artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, litra a) | Artikel 9, stk. 10, 12 og 13, og artikel 11, stk. 9 og 10 | ||
| Artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, litra b) | Artikel 9, stk. 8, og artikel 11, stk. 8 | ||
| Artikel 5, stk. 1, fjerde afsnit, litra a) | Artikel 9, stk. 5 og 6, og artikel 11, stk. 3 | ||
| Artikel 5, stk. 1, fjerde afsnit, litra b), første punktum | Artikel 9, stk. 2 og 3 | ||
| Artikel 5, stk. 1, fjerde afsnit, litra b), andet punktum | Artikel 9, stk. 11, 12 og 13, og artikel 11, stk. 9, 10 og 11 | ||
| Artikel 5, stk. 1, femte afsnit | Artikel 9, stk. 8, litra a) | ||
| Artikel 5, stk. 2 | Artikel 12, stk. 1 og 3 | ||
| Artikel 5, stk. 3, første afsnit | Artikel 9, stk. 8, artikel 11, stk. 8, og artikel 12, stk. 4 | ||
| Artikel 5, stk. 3, andet afsnit | — | ||
| Artikel 5, stk. 4 | Artikel 15 | ||
| Artikel 6-9 | Artikel 2, stk. 2, og artikel 23 og 44 | ||
| Artikel 10, stk. 1 | Artikel 30 | ||
| Artikel 10, stk. 2 | Artikel 31 og 32 | ||
| Artikel 11, stk. 1, første afsnit | Artikel 26, stk. 3 | ||
| Artikel 11, stk. 1, andet afsnit | — | ||
| Artikel 11, stk. 1, tredje afsnit | Artikel 26, stk. 10 | ||
| Artikel 11, stk. 2 | Artikel 26, stk. 5 | ||
| Artikel 12, stk. 1, første og fjerde afsnit | Artikel 26, stk. 1 og 2 | ||
| Artikel 12, stk. 1, andet afsnit | — | ||
| Artikel 12, stk. 1, tredjeafsnit | — | ||
| Artikel 12, stk. 2 | Artikel 26, stk. 5 og 7 | ||
| Artikel 12, stk. 3 | Artikel 26, stk. 10 | ||
| Artikel 12, stk. 4 | Artikel 40, stk. 2-6 | ||
| Artikel 13 | Artikel 28 | ||
| Artikel 14 og 15 | Artikel 46 | ||
| Artikel 16, stk. 1, første afsnit | Artikel 33, stk. 1 | ||
| Artikel 16, stk. 1, andet afsnit | Artikel 33, stk. 2 | ||
| Artikel 16, stk. 2 | Artikel 33, stk. 3 | ||
| Artikel 17 | Artikel 43, stk. 2 | ||
| Artikel 18, stk. 1 og 2 | Artikel 23 | ||
| Artikel 18, stk. 3 | Artikel 43, stk. 1 | ||
| Artikel 19, stk. 1 | — | ||
| Artikel 19, stk. 2 | Artikel 47 | ||
| Artikel 20 | — | ||
| Artikel 21 | Artikel 52 | ||
| Bilag I, punkt 1 | Artikel 9, stk. 8, artikel 10, stk. 2, litra c), artikel 11, stk. 8, og artikel 12, stk. 4 | ||
| Bilag I, punkt 2 og 3 | Artikel 26 | ||
| Bilag III | — | ||
| Bilag IV | Bilag | ||
| Artikel 1 og 2 | Artikel 6, stk. 1, første afsnit, og artikel 6, stk. 1, litra f), nr. i) | ||
| Artikel 3-7 | — |